A. P. Møller Skolen i Slesvig søger en afdelingsleder for fællesskolen (7. – 10. kl.)
Vil du gøre en forskel som lærer? Er det alligevel altid dig, der går forrest og inspirerer andre i sociale, pædagogiske eller frivillige sammenhænge – fx som spejderleder, træner i en sportsforening eller lignende? Så har du nok en leder i hjertet, og du kan være den, vi leder efter!
PERSONEN
Vi søger en engageret afdelingsleder med læreruddannelse, som har lyst til at være med til at udvikle A. P. Møller Skolen. Du behøver ikke have formel ledelseserfaring, men det er vigtigt, at du brænder for at skabe rammer, der fremmer trivsel og læring for eleverne og samarbejdet mellem kollegerne.
Vi forestiller os, at du:
Har gode samarbejdsevner og evnen til at motivere andre.
Har pædagogisk indsigt og en interesse for at udvikle undervisningen.
Er struktureret og kan holde overblik i en travl hverdag.
Har mod på at tage ansvar og træffe beslutninger.
Ser muligheder og styrker i en skole, hvor der samarbejdes på tværs af afdelinger
Har et godt kendskab til tysk eller vil gøre en stor indsats for at lære det.
Gerne har erfaring med at lede eller koordinere, fx i frivillige eller sociale sammenhænge.
LEDELSEN OG OPGAVEN
Afdelingslederen har under reference til og i tæt samarbejde med rektor det daglige ansvar for fællesskolen, herunder pædagogisk og personaleledelse samt administration.
En vigtig del af din rolle vil være, sammen med den øvrige ledelse, at arbejde med udvikling og fælles retning for hele skolen ved at arbejde målrettet med fælles værdier, kultur og en pædagogik, som tager sit udgangspunkt i Skoleforeningens værdisæt. Du skal sætte fokus på elevernes trivsel og læringsudbytte samt styrke samarbejdet mellem lærere, elever og forældre. Til stillingen kan der være tilknyttet undervisningsopgaver.
Du bliver en del af et erfarent og støttende ledelsesteam bestående af rektor, vicerektor, pædagogisk leder for gymnasiet og en viceafdelingsleder (denne stilling er pt vakant).
Derudover tilbyder Skoleforeningen god støtte og vejledning i rollen gennem netværk og mentor, så du kan komme godt fra start og få succes i opgaven.
Vi er nemlig optaget af, at du kommer godt i gang, når du skal sætte dig ind i de slesvig-holstenske skoleforhold med tilhørende lovgivning og de særlige forhold, der kommer af at være en mindretalsskole.
SKOLEN
A. P. Møller Skolen er fællesskole for Slesvig-Rendsborg-området og gymnasium for hele det sydlige Sydslesvig. Skolen har 640 elever, deraf ca. 337 på 7.-10. årgang. Den består af to afdelinger, fællesskoleafdelingen og gymnasieafdelingen med én samlet ledelsesgruppe.
Skolen har et velfungerende personale med 76 ansatte, deraf 28 lærere i fællesskoleafdelingen og 40 lærere i gymnasiet. Hertil kommer medarbejdere inden for de teknisk administrative områder. Rektor er skolens øverste leder.
Som en del af det danske mindretal er skolen også et kulturcenter for vores danske fællesskab. Vi opfordrer derfor vores medarbejdere til at bosætte sig i Sydslesvig og aktivt deltage i mindretallets virke.
BESØG OS!
Vi opfordrer alle interesserede kandidater til at besøge skolen og møde vores elever, medarbejdere og ledelse. Det giver dig en unik mulighed for at få indblik i skolens særlige ånd og dagligdag, inden du sender din ansøgning.
OPLYSNINGER
Du kan få mere at vide ved at kontakte rektor Jens Verdoner på [email protected] / +49 (0) 4621 48 200 eller skolechef Søren Neess Priisholm på +49 (0) 461 504 71 13 / [email protected].
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt derefter. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist er lørdag den 1. februar 2025.
Samtaler er planlagt med første runde tirsdag den 11. februar 2025 mellem kl. 18.00 og 21.00.
Anden runde er planlagt til mandag den 17. februar 2025, ligeledes mellem kl. 18.00 og 21.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir