Er du ambitiøs på kulturens og bibliotekernes vegne? Trives du i en varieret hverdag med mange forskellige opgaver? Kan du lide mennesker og vil prøve kræfter med ledelse eller har erfaring som leder? Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa dækker biblioteker i Aabenraa, Padborg, Tinglev, Rødekro og Felsted, en bogcafe i Arena Aabenraa og kulturhuse i Aabenraa, Padborg, Felsted og Tinglev. I Felsted og Tinglev er kulturhuset bygget sammen med biblioteket. Derudover driver vi Told- og Grænsemuseet i Padborg.
Vi er 35 faste medarbejdere med forskellige uddannelser og kompetencer, der samarbejder på kryds og tværs om at løse opgaverne bedst muligt – til gavn for børn og voksne. Dertil kommer studentermedhjælpere, praktikanter med mere.
Vi har brug for en afdelingsleder, der kan sikre professionel og stabil drift, løbende forbedringer samt udvikling af vores palet af muligheder for borgerne. Du indgår i ledergruppen sammen med en afdelingsleder og organisationens leder og vil blive nærmeste leder for cirka 15 medarbejdere.
Om jobbetDine primære opgaver bliver faglig ledelse i relation til
- folkeoplysende aktiviteter og kulturelle oplevelser via aktiviteter, arrangementer, workshops, undervisning m.m. – både for børn og voksne
- frivillighed og eksterne samarbejder
- deltagelseskultur og borgerdrevne fællesskaber
- arbejdsmiljø for hele organisationen i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og anden afdelingsleder
- dele af kommunikationsopgaven i samarbejde med den anden afdelingsleder.
Vi arbejder på kryds og tværs i organisationen, også i ledergruppen! Du vil løbende få ansvar for nye indsatser og opgaver med inddragelse af medarbejdere på tværs, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner. Du skal kunne igangsætte – men også afslutte!
Vi arbejder strategisk for at styrke fællesskab, deltagelse og frivillighed i alle huse, og det er en fordel, hvis du har erfaringer med dette fra lønnet beskæftigelse.
Om dig- erfaring som koordinator/opgaveleder, teamleder, afdelingsleder eller lignende fra ansættelser i en kommunal kulturinstitution, gerne et bibliotek eller kulturhus
- haft ansvar for driftsopgaver i dine tidligere ansættelser
- en form for lederuddannelse eller før-leder-uddannelse og lyst til lederuddannelse fremover.
Du er struktureret i din opgaveløsning, har et godt overblik, har blik for både proces, produkt og deadlines, hvilket du har bevist i tidligere job.
Du har en bred vifte af personlige kompetencer og bruger dem forskelligt, alt efter, hvad situationen kalder på – med målet for øje. Du har god energi, er nysgerrig, går ind i konflikter konstruktivt, er tydelig i din kommunikation og er synlig. Samtidig er du rolig, tillidsvækkende og lydhør.
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med designprocesser i arbejdssammenhæng. Vi har som organisation afholdt et internt kompetenceforløb for en stor gruppe medarbejdere med Designskolen Kolding og øver os i at anvende det lærte.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til lokalområdet og dets kulturliv.
De kommende år vil der være fokus på udvikling af Told- og Grænsemuseet som en del af Hærvejsindsatsen i Padborg samt udvikling af ”Kulturhus, bibliotek og Hærvejshotspot” i Rødekro, der er en af de udvalgte byer i Boligministeriets Forsøg med frie bymidter. Vi er i proces med certificering omkring bæredygtighed.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, Stillingen er på 37 timer. Stillingen ønskes besat fra 1. juni.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børneattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Charlotte Stoltenberg, Leder Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa tirsdag den 26. marts mellem 15 og 17 på 2495 3015.
AnsøgningAnsøgningsfrist 6. april 2025. Første og anden samtalerunde forventes afholdt i uge 17.
Vi arbejder indenfor rammerne af vores
Strategi for Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse 2023-2025 , Kultur- og Fritidspolitikken
Kultur- og Fritidspolitikken - Sammen om det gode liv , og den fælles kommunale udviklingsstrategi
Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.