Er du en synlig og erfaren personaleleder med stærke kompetencer inden for ledelse? Er du motiveret af at gøre studielivet bedre for universitetsstuderende med funktionsnedsættelser? Kan du motivere medarbejdere, sætte retning og udvikle gode effektive løsninger til gavn for de studerende? Er du god til mennesker og til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer? Og er du god til at kommunikere? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske det rette match til vores nyoprettede lederstilling i Rådgivnings- og støttecentret.
Antallet af studerende med behov for specialpædagogisk støtte (SPS) er i vækst på Aarhus Universitet. Derfor har vi brug for en afdelingsleder mere til pædagogisk psykologisk uddannelsesrådgivning (PPU), der yder studiestøtte til studerende med psykiske og neurologiske lidelser på Aarhus Universitet. Som vores nye afdelingsleder får du sammen med vores nuværende afdelingsleder det faglige og personalemæssige ansvar for PPU. I vil i dagligdagen arbejde tæt sammen med de to teamkoordinatorer i PPU og den øvrige ledelse.
Det vil være nyttigt, hvis du har et indgående kendskab til målgruppen samt forståelse for uddannelsessektoren, herunder specialpædagogisk støtte.
Et meningsfyldt job, hvor solid faglighed er i højsædet i et spændende fagmiljø med engagerede og selvstændige medarbejdere. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor opgaven og de studerendes behov er i fokus.
Du vil referere til chefen for Studiestøtte.
Rådgivnings-og støttecentret er forankret i funktionsområdet Studiestøtte, der rummer SU og specialpædagogisk støtte, Dual Career samt Rådgivnings- og støttecentret. I alt arbejder ca. 90 medarbejdere i Studiestøtte. Læs mere her.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale. Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for at forhandle individuelle løntillæg.
Arbejdsstedet er Fredrik Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C.
Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Studiestøtte Bente Lynge Hannestad, på 2810 2855, email [email protected] eller afdelingsleder i Rådgivnings- og Støttecentret Rune Kjær Kappel på 2942 5771, email [email protected].
Vi forventer at holde første samtale onsdag d. 6. november 2024 og anden samtale 20. november 2024. Forud for 2. samtale vil du blive bedt at besvare en PI Behavioral Assessment.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir