Vil du stå i spidsen for faglig udvikling og meningsfulde aktivitets- og læringsfællesskaber på Bakkevænget?Brænder du for at skabe udvikling – både for borgere, medarbejdere, Bakkevænget og i samarbejde med døgn på Postens Vej?
Vil du stå i spidsen for et specialiseret aktivitets- og læringstilbud, hvor borgernes kompetencer, håb og drømme er omdrejningspunktet?
På Bakkevænget, der er et paragraf 104 tilbud, ved Postens Vej, søger vi en fagligt stærk og udviklingsorienteret afdelingsleder, der kan skabe retning, følgeskab og udvikling i tæt samarbejde med medarbejdere og lederkollegaer.
Den forrige leder på Bakkevænget ønsker vi stort tillykke med en stilling som Viso- og faginspirator ved nabotilbud i Vejle kommune. Vi glæder os over at de stærke kompetencer bliver i kommunen.
Vi søger en erfaren afdelingsleder på 37 timer med tiltrædelse pr. 1.4.2025
Vi leder efter dig, der vil og kan:
- Sætte retning og samarbejde med medarbejderne om udviklingen af lærings- og aktivitetsindsatser, der understøtter borgernes udvikling og trivsel.
- Understøtte fagligheden og samarbejdet blandt medarbejderne i et tværfagligt miljø.
- Sikre kvalitet og sammenhæng i de pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser. I medarbejdergruppen på det samlede Postens Vej / Bakkevænget er der ansat pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagogiske assistenter, SSA, SSH og omsorgsmedhjælpere.
- Skabe en motiverende og inkluderende arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever engagement, ejerskab og mening i deres arbejde.
Er det dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om jobbet
Som afdelingsleder for Bakkevænget, Postens Vej, får du ledelsesansvar for en fagligt specialiseret dagtilbud, hvor borgerne har forskellige behov, hvor vi arbejder målrettet med at skabe udvikling, læring og livskvalitet gennem en individuelt tilpasset indsats.
Du får ansvar for at lede et stærkt team af fagligt engagerede medarbejdere og bliver en del af et tværgående lederteam, hvor vi samarbejder om udviklingen af Postens Vej.
Ledelse i fællesskab har seriøst fokus, du vil opleve hjælpsomme lederkolleger, der glæder sig til at høre dine perspektiver.
Kerneopgaven på Bakkevænget er:”Herre i eget hus – et liv i læring”, hvor vi arbejder for, at hver borger får mulighed for at deltage aktivt i meningsfulde fællesskaber og udvikle deres potentiale. Vi forventer, at du har:
- Erfaring med faglig ledelse inden for pædagogiske eller socialfaglige lærings- og aktivitetstilbud.
- Kendskab til eller erfaring med metoder som LA2/LA2U, KRAP, neuropædagogik, sansemotorik og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK)
- Erfaring med personaleledelse, hvor du vægter at motivere, inddrage og skabe følgeskab.
- Stærke kompetencer inden for kommunikation og samarbejde – både internt og eksternt.
- En analytisk og strategisk tilgang, hvor du kan balancere din ledelse i feltet faglig udvikling, drift og kvalificering af dokumentation og inddragelse af borgerne i deres mål. (vi bruger Ny Nexus)
- Har erfaring eller gjort dig tanker om, hvad forudsætningen er for et stærkt fagligt samarbejde imellem dag og døgn.
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt lederjob, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på et specialiseret læringsmiljø.
- Et stærkt lederteam, hvor vi arbejder med fælles ledelse og faglig sparring. Du vil komme i netværksgruppe med lederkolleger fra Postens Vej. Samt at have et samarbejde med sparring med lederkollega fra et andet aktivitets- og læringstilbud i Vejle kommune.
- En arbejdsplads med ambitioner, hvor vi hele tiden søger at udvikle os fagligt og organisatorisk.
- En grundig onboarding med introplan, mentorordning og løbende ledersparring.
Om Bakkevænget
Bakkevænget er en del af Postens Vej, der tilbyder både botilbud og aktivitets- & Læringstilbud til voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne samt udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD og autisme.
På Bakkevænget skaber vi meningsfulde lærings- og aktivitetsfællesskaber for borgere fra Postens Vej, andre centre og hjemmeboende borgere. Vi har fokus på at skabe udvikling gennem tilpassede aktiviteter, sansebaserede tilgange og specialpædagogiske metoder.
Du bliver en del af en ledergruppe med fem afdelingsledere, stedfortræder og centerleder, hvor vi samarbejder arbejder med fælles ledelse og faglig sparring.
Dag- og tilbuddene på Postens vej ligger inden for gåafstand i den smukkeste natur.
Vi vil gerne høre din refleksion
I din ansøgning, beder vi dig forholde dig til følgende spørgsmål:
- Hvordan vil du som afdelingsleder sikre en stærk faglig udvikling i et lærings- og aktivitetsmiljø med afsæt i et stærkt samarbejde imellem dag og døgn - samtidig med, at du skaber trivsel og engagement i medarbejdergruppen?
- Vil du være med til at videreudvikle Bakkevænget?
Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Der vil mellem samtale 1 og 2. møde en dialogbaseret samtale om dine ledelsespræferencer og profil.
Ring gerne vi vil gerne invitere på kaffe og walk and talk, hvor du kan høre nærmere om opgaven og se det pædagogiske tilbud.
Du kan læse mere om os på Postensvej.vejle.dk samt få indblik i hverdagen på Facebook siderne Postensvej og Postens Vej Faglighed & Kultur
Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at ringe til Hanne P. Frandsen centerleder mobil 22841826 eller mail
[email protected]. eller Lars Nielsen stedfortræder mobil 24429474 eller mail
[email protected] Om Postens Vej
Postens Vej er et botilbud og Aktivitets & Læringstilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og forskellige gennemgribende udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD og autisme. Nogle borgere har omfattende udfordringer på baggrund af epilepsi.
Der bor 95 borgere og der er 4 aflastningspladser. Borgerne bor i 6 huse.
Bakkevænget er Aktivitets & Læringstilbud for borgerne fra Postens Vej samt andre centre og hjemmeboende.
Tilbuddene ligger inden for gåafstand i den smukkeste natur.
Der er på Postens Vej samlet ansat ca. 225 medarbejdere. I ledelsen er vi 8 engagerede ledere med forskellige kompetencer, som vi gerne sætter i spil på tværs af Postens Vej.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter aftalerne om ny løn.
Flere oplysninger
Du er velkommen til at ringe til Hanne P. Frandsen, centerleder - mobil 22841826 eller mail
[email protected]. eller Lars Nielsen, stedfortræder - mobil 24429474 eller mail
[email protected]Overvejer du om der er er match?
Velkommen til kaffemøde og gåtur, hvor du kan få indtryk af lederopgaven og livet på Postens Vej og Bakkevænget.
Du kan læse mere om os på
Postensvej.vejle.dk samt få indblik i hverdagen på Facebook siderne Postensvej og Postens Vej Faglighed & Kultur
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 18.2.2025
Første samtale forventes afholdt 21.2.2025– anden samtale forventes afholdt 26.2.2025.
Hvis du går videre til 2. samtale, vil der være en samtale om din profil d. 24.2.2025.
Du må forberede dig på, at vi benytter cases i forbindelse med ansættelsen.