1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Stevns

Region Sjælland

Afdelingsleder til Den sikrede institution Stevnsfortet

Fuldtid

Permanent

4673 Rødvig Stevns, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2785711
|
Indrykket for 3 dage siden

Afdelingsleder til Den Sikrede Institution Stevnsfortet

Du har nu en sjælden chance for at blive en del af ledelsesteamet i en af landets få sikrede døgninstitutioner. Finder du samtidig ledelse allerbedst - når fokus er på høj faglighed og professionelt samarbejde, - så kig her!

De unge på Stevnsfortet

Unge anbragt på Stevnsfortet har ofte svære sociale problemstillinger og misbrugsproblematikker. Det er unge med adfærdsmæssige udfordringer, som ofte bliver psykologisk screenet og udredt undervejs i deres anbringelse på Stevnsfortet. Det betyder, at der tilrettelægges pædagogiske indsatser ift. de unges problemstillinger og adfærd.

Hvem er vi:

Stevnsfortet er en sikrede institution med plads til 11 unge med henholdsvis, 6 pladser på afd. Øst, og 5 pladser på afd. Syd. De anbragte er unge mellem 12-17 år, som primært enten er anbragt i varetægtssurrogat, som led i en ungdomssanktion eller UKN-forløb, en pædagogisk observation, eller på baggrund af farlighedskriteriet.

Vi er en organisation på ca. 50 medarbejdere bestående af pædagoger, faglærere, social-og sundhedsassistent, servicemedarbejdere, internt vikarkorps, samt administrativt personale.

Link for mere info: https://www.regionsjaelland.dk/social/sociale-tilbud/stevnsfortet

Generelt om stillingen:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, og løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er mandag – torsdag kl. 08.00 – 16.00 og fredag kl. 08.00-13.00. Hertil kommer bagvagtsfunktionen, som varetages på skift af ledelsesgruppen.

Ledelsen på Stevnsfortet består af en forstander, en viceforstander, samt tre afdelingsledere. Stevnsfortets ledelsesgrundlag er funderet på tillid, ansvarlighed, anerkendelse, inddragelse og synlighed.

Du vil have ansvaret for den daglige drift af en døgnafdeling med 11 ansatte. Hverdagen byder på en høj grad af frihed, udfordringer og komplekse opgaver. Opgaverne er både af socialfaglige, såvel som ledelsesfaglige karakter. Hverdagen er ofte præget af travlhed og forandring, hvor Stevnsfortets fokus altid er på at skabe udvikling.

Din vigtigste opgave er at udføre tæt faglig ledelse af afdelingens personale.

Dette indebærer bl.a.:

  • At facilitere en fælles forståelse af faglig kvalitet indenfor rammerne af de organisatoriske målsætninger – og at indfri målene i praksis.
  • At skabe følgeskab og mening gennem tydelig kommunikation.
  • I samarbejde med personalet at planlægge, koordinere og gennemføre pædagogiske indsatser for de anbragte unge.
  • Yde daglig sparring til personalet i forhold til indsatser og metoder.
  • Understøtte afdelingens daglige planlægning og koordinering.
  • Sikre at afdelingen arbejder ud fra Stevnsfortets visioner, målsætninger og politikker.
  • Sikre at afdelingens indsatser og dokumentation lever op til nationale kvalitetsstandarder, regionale retningslinjer og gældende lovgivning.
  • Understøtte et godt arbejdsmiljø, både på egen afdeling og på Stevnsfortet generelt.

Vi forventer at du:

  • Har en pædagogiske grunduddannelse eller lignende socialfaglig uddannelse.
  • Du enten har en diplom i ledelse eller har lysten til at starte på uddannelsen.
  • Kan balancere din ledelse afhængig af kontekst, forventninger og krav.
  • Er såvel empatisk som beslutningsstærk, kan lytte og samtidig træffe svære beslutninger og stå fast, når situationen kræver det.
  • Evner at skabe og vedligeholde gode relationer ved at møde andre med respekt, tillid og tolerance.
  • Har en klar og lyttende kommunikation med de unge, de pårørende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
  • Formår at kommunikere med dine omgivelser i skrift såvel som tale, og skal kunne omsætte og oversætte komplekse strategier til operationelle mål, der gør det indviklede enkelt.
  • Har øje for at udvikle og understøtte medarbejdernes og ledelsesteamets faglige og personlige kompetencer og styrker. At give og modtage feedback, og som ser faglig sparring, som et vigtigt element såvel i forhold til den faglige opgave, som i forhold til ledelse.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed med udgangspunkt i neuropsykologi og neuropædagogik.
  • Et job i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation med et godt og udviklende arbejdsmiljø.
  • Introduktionsprogram der involverer sidemandsoplæring og kursusaktivitet. Til dette kan der i opstartsperiode forventes kursusaktivitet på andre institutioner under Region Sjælland.
  • Lederuddannelse på diplomniveau.
  • Løbende supervision.
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og den forhandlingsberettigede organisation.
  • Der vil blive indhentet reference, samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesterne vurderes tilfredsstillende.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Viceforstander Søren Olsen i hverdagene mellem kl.9-15 på tlf. 56 50 73 70.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2025

Samtaler: 14. januar

Tiltrædelse: 1. marts 2025

Arbejdssted: Den Sikrede Institution Stevnsfortet, Korsnæbsvej 63, 4763 Rødvig Stevns

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Sjælland
Afdelingsleder
Stevns
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Stevns

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Pædagogiske medarbejdere søges til den sikrede institution Stevnsfortet

    Fuldtid

    4673 Rødvig Stevns, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Trekroner Centervej 65, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Dronning Margrethes Vej 28, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Da vi gerne vil have fokus på faglighed i ældreomsorg og pleje samtidig med mulighed for udvikling i ledelsestilgangen og mulighed for nærværende ledelse i hjemmeplejen, har vi i Roskilde kommune valg... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job