Kan du se dig selv i en nøglerolle som afdelingsleder for vores landsdækkende anlægsafdeling med hovedsæde i Fredericia? Og har du lyst til at bidrage med viden, sparring og energi til et stærkt fællesskab i ledergruppen? Så har du her muligheden for at præge retningen og bidrage til udviklingen af Forstas.
Værdibaseret ledelse og udvikling
Som afdelingsleder er det din primære opgave at tage del i implementeringen af afdelingens og virksomhedens strategiske retning. I samarbejde med resten af organisationen udvikler du mennesker med øje for Forstas’ værdier; frihed, tillid og ansvarlighed.
Du får ansvaret for;
Er du en relationsskabende leder med god forretningsforståelse?
Du er en åben og social person, der med lethed møder andre mennesker i øjenhøjde. Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner og dit konstruktive mindset for at sikre det gode samarbejde. Du tilfører naturligt energi til kulturen i form af din væremåde, åbenhed og tilgang til livet i hverdagen. Vores kultur er vigtig for os, og du skal kunne se dig selv være en del af den og have øje for, at du er en vigtig ambassadør for os – både internt og eksternt.
Det er en fordel, hvis du kender branchen og har erfaring med styring af anlægsprojekter samt længerevarende service- og driftskontrakter. Du finder det spændende at indgå i partnerskaber med store offentlige kunder. Samtidig ser vi også gerne, at du har erfaring med at lede andre ledere.
Som person arbejder du selvstændigt og har et højt engagement, hvilket er din drivkraft til at opnå resultater. Din erfaring gør dig i stand til at sætte dig ind i både de strategiske og driftsmæssige udfordringer, som kan opstå for vores medarbejdere.
Det, du kan forvente af os
Forstas er en veldrevet virksomhed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring. Vi har 6 kontorer i hhv. Fredericia, Odense, Aarhus, Aalborg, Svendborg og Greve alle med tilknyttede lager og værkstedsfaciliteter.
Anlægsafdelingen i Fredericia, som du overtager, er yderst velkørende med dygtige, erfarne folk, moderne maskinel samt gode samarbejdspartnere og kunder. Du lander derfor i en position, hvor det primære fokus er videreudvikling og vækst – hvilket vi selv mener er attraktivt for den rette kandidat. Relativt hurtigt bliver der ligeledes behov for yderligere ledelsesmæssige ressourcer til styring af anlægsprojekter, hvilket er en åben mulighed for at trække kompetente profiler med dig, som du tidligere har haft et stærkt samarbejde med.
Vi arbejder primært for store offentlige kunder, hvor vi udfører alt entreprenørarbejde inden for jord og kloak, vej- og baneprojekter og meget mere. Vi står for perronombygninger, renovering af regnvandsbassiner, anlægning af cykelstier, grøfteoprensninger, fiber og kabelprojekter og alt derimellem.
Du får fra første færd støtte med bl.a. følgende:
Hvem er det, du bliver leder for og får din daglige gang med i Forstas?
Det er en flok yderst dedikerede medarbejdere, der år efter år har knoklet for at levere gode resultater for sig selv, deres ledere og vores ejer. Det har vi tænkt os at fortsætte med, men vi er samtidig bevidste om, at vi skal styrke os for fortsat at sund vækst, som vi har opnået de seneste år. Det er derfor yderst vigtigt for os, at du kommer ydmygt til opgaven med respekt for vores metoder, personligheder og kultur. Til gengæld bliver du hurtigt en del af fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Dine input, ideer, erfaringer og observationer bliver taget seriøst. Humøret er højt, stemningen kæk, og vi har det godt sammen – både i det daglige arbejde og ved sociale arrangementer løbende hen over året.
Vi er en virksomhed, der ikke lader sig begrænse af fastsatte løntrin, procedurer eller karrierestiger – her er plads til at belønne den gode og ekstraordinære indsats, og der er udviklingsmuligheder for både medarbejdere og ledere. Vi prioriterer at finde det rigtige menneske, som vi kan skabe et langvarigt samarbejde og i fællesskab udvikle både virksomheden og os selv.
Har vi vakt din interesse?
Så kontakt os for en indledende dialog. Vi modtager meget gerne et CV, hvorefter vi kan mødes til en indledende snak over en kop kaffe, hvor vi i første omgang hilser på hinanden og afstemmer kemi. Er der gensidig interesse og grundlag for yderligere dialog, tager vi fat på forventninger, krav og mulighederne.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir