1. Alle Job
  2. IT
  3. Fredericia

Eltransmission

Afdelingsleder til GIS og Digitale Værktøjer

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2765410
|
Indrykket for 5 dage siden

Har du erfaring med at lede tekniske specialister og ved du en masse om GIS, digitalisering og IT generelt? Og kan du skabe sammenhæng mellem interne forretningsprocesser og IT og se på tværs af systemer?

”For at vi kan lykkes med en effektiv grøn omstilling af vores energisystem frem mod 2030, er der brug for effektiv eksekvering af projekter og en øget digitalisering af forretningen. Her kommer du til at spille en vigtig rolle”, fortæller Senior Manager Henrik Hauge Thomsen.

Dygtig forandringsleder med viljen til at sætte nye standarder

På kontoret i Fredericia bliver du leder for 14 dedikerede medarbejdere fordelt på fagområderne: GIS og Digitale værktøjer. Opgaven er – med sikker hånd og øje for udviklingspotentialerne – at styre afdelingen gennem omfattende forandringer.  

GIS er ansvarlig for at levere GIS-data og kortmateriale til anlægsprojekter, drift og vedligehold og andre interessenter og samarbejdet er tæt. Digitale Værktøjer er ansvarlig for udvikling af GIS-løsninger, og sammentænkning af GIS, CAD og BIM samt en sammenhængende digital dokumentationsstrategi, herunder overgang fra design i 2D til 3D. Digitale Værktøjer har et tæt samarbejde med vores mange brugere af (især) GIS-løsninger rundt om i organisationen og er ansvarlig for udviklingen af disse løsninger over mod Tech og Innovation (IT).

Den samlede afdeling indgår i BIM og Dokumentation som desuden tæller de to fagområder BIM og CAD. BIM og Dokumentation står i og over for betydelige transformationer, herunder overgangen fra design i 2D til 3D, automatisering af processer og implementering af BIM.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Daglig ledelse af afdelingen, herunder forandringsledelse og strategisk medarbejderudvikling
  • Forretningsejer af GIS og andre centrale IT-systemer
  • Initiativtager i den forretningsmæssige udvikling af GIS og integration af data i samarbejde med relevante interessenter og i overensstemmelse med forretningens behov
  • Samarbejde med leverandører og sikre effektiv dokumentationsudveksling
  • Intern og ekstern stakeholder management
  • Deltage i ledelsen af BIM og Dokumentation, herunder udarbejdelse og implementering af udviklingsinitiativer
  • Deltage i ledergruppemøder og implementering af strategiske initiativer på tværs af området Product Management og Design

Dit ledelseskompas peger mod innovation, motivation og relation

Du motiveres af gode relationer i din ledelsesfunktion, og du ved godt at involvering, samarbejdsevne og udviklingsmuligheder er nøgleområder for dygtige medarbejdere. Du kan sætte det i spil!

Du er parat til at løse komplekse forandringsinitiativer, der både kræver GIS leverancer i høj kvalitet, og tekniske udviklings- og strategiske initiativer. Vi forandrer os undervejs, og det håber vi også du gør.

Vi ser gerne, at  

  • Din lederstil er motiverende, og at du er dygtig inden for forandringsledelse
  • Du evner at opbygge relationer og har en åben og tillidsbaseret tilgang til dine kolleger
  • Du har fokus på at udvikle arbejdsmiljøet og det tværgående samarbejde i og især ud af afdelingen
  • Du arbejder strategisk og kan håndtere komplekse problemstillinger samtidig med, at du bevarer overblikket
  • Dine kommunikative evne er solide, og du kan motivere og engagere både internt og eksternt
  • Du er engageret, struktureret og initiativrig, med blik for sammenhænge imellem forskellige processer

Du har minimum 3 års ledelseserfaring, gerne fra en lignende stilling og det vil være et ekstra plus hvis du har erfaring fra en infrastruktur- eller forsyningsvirksomhed. Du har en bred indsigt i GIS og andre IT-systemer og er vant til komplekse stakeholder-relationer og kan udvikle og deltage i enten digitalisering, datahåndtering eller BIM/3D CAD.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 10. december 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 13. december, hvor vi holder 1. samtale online og 17. december, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

 

Er du nysgerrig efter at vide mere om din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Henrik Hauge Thomsen på tlf. +45 21757834.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Syddanmark
Afdelingsleder
Fredericia
IT
Syddanmark
IT
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Eltransmission

    Afdelingsleder til Projekter Syd

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job