1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Gribskov

Gribskov Kommune

Afdelingsleder til Gribskov Kommunes nye specialskole Horisonten

Fuldtid

Permanent

Tingbakken 10, 3230 Græsted, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2805350
|
Indrykket for 4 dage siden

Har du viden og erfaring indenfor det specialpædagogiske undervisningsområde og vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder og læring for alle børn?


Gribskov Kommune har samlet kommunens specialundervisningstilbud og oprettet en ny stor specialskole med en samlet ledelse pr. 1. august 2024. Formålet er at skabe et kraftcenter på specialundervisningsområdet. Vi har store ambitioner og tænker i faglig bæredygtighed og sammenhænge på tværs af tilbud, for at sikre fleksibilitet og stærke faglige miljøer. Flere børn- og unge skal have de rette specialpædagogiske indsatser, og der er med den nye organisering sat fokus på at skabe et miljø med høj specialpædagogisk faglighed.

Skolen har ansvaret for Gribskov Kommunes samlede specialundervisningstilbud for ca. 200 elever, og består af en række afdelinger i Ramløse, Esrum, Vejby, Tisvilde og Græsted.

Hvad kan vi tilbyde

Vi kan tilbyde dig en spændende varieret hverdag som afdelingsleder, hvor du sammen med en lederkollega varetager den daglige ledelse af afdelingen i Esrum med ca. 60-70 elever og ca. 35 medarbejdere. Afdelingen er for elever med socioemotionelle vanskeligheder, reguleringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser, ligesom vi har elever med angstproblematikker. Vores afdeling i Esrum er et tilbud for elever med behov for specialundervisning og nogle af eleverne modtager ligeledes behandling som en del af tilbuddet.

Eleverne er fordelt i mindre børnegrupper med ca. 8 elever i et indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafsnit. Hver gruppe består af et tværfagligt team af lærere, pædagoger og medhjælpere, som brænder for at give vores elever lyst og mod på læring og livsduelighed. Udover det tætte samarbejde med din afdelingslederkollega i Esrum, så bliver du også en del af vores samlede ledelsesteam – hvor vi er i fuld gang med at opbygge vores nye organisering, hvor vi sammen sætter fagligheden og kvaliteten i fokus.

Vi kan således tilbyde dig en unik mulighed for at være med fra starten af processen, hvor vi videreudvikler vores tilbudsvifte og vores kvalitet på tværs af vores 5 afdelinger sammen med vores medarbejdere. Ledelsen og administrationen består af 1 skoleleder og 5 afdelingsledere samt 1 udviklingskonsulent og to sekretærer. I hverdagen vil du opleve, at vi vægter vi et ligeværdigt samarbejde, hvor der er plads til nysgerrighed og forskellighed. Herudover vil du få en bred vifte af samarbejdspartnere på tværs af skoler, PPR, Familieindsatsen og Myndighed.

Dine opgaver

Du vil, sammen med din afdelingslederkollega, få det daglige ledelsesansvar for driften af afdelingen i Esrum. Herudover vil du blive en del af den store forandringsproces der er i gang med at samle specialskolen under én organisering, ligesom du vil blive en del af den strategiske udvikling af kommunens specialundervisningsområde.

Du vil som afdelingsleder være den, der er tættest på medarbejderne, eleverne og forældrene i hverdagen, og du vil have ansvaret for at sikre høj faglig kvalitet i udvikling og drift i samspil med medarbejderne.

Vi forventer ikke at du kan det hele med det samme, men ser gerne at du har relevant viden og erfaring fra specialundervisningsområdet. Du skal ligeledes have lyst til gå forrest i udviklingen af vores nye specialskole i samarbejde med leder- og medarbejdergruppen.

Den vi leder efter

  • Har et inkluderende børnesyn og vil gøre en forskel for børn og unge med særlige behov.
  • Har opdateret viden indenfor specialpædagogik og -didaktik og formår at bringe den i spil i hverdagen med en relevant uddannelsesbaggrund.
  • Ser sig selv som en del af en ledelse på en ny specialskole, der har høje ambitioner og vil bidrage på tværs af den fælles opgave.
  • Har gode samarbejdsevner og kan inddrage og skabe ejerskab såvel som at sætte tydelige ramme og retning.
  • Er nærværende og synlig, og kan arbejde systematisk med mål og opgaver.
  • Kan gennem sin lederrolle skabe tillid, følgeskab og fordre et godt arbejdsmiljø.
  • Har et godt blik for udviklings- såvel som driftsopgaver, herunder skemalægning
  • Er i stand til at navigere i perioder med rigtigt mange bolde i luften, og samtidig sørge for at komme i mål
  • Er god til at kommunikere og forstår vigtigheden af, at være i tæt samarbejde med medarbejdere såvel som forældre.

Det praktiske

Har du behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Christian Andersen på telefon 72 49 62 20 eller afdelingsleder Jacob Blem på 72 49 81 24 for at høre mere om stillingen.

Ansættelse i fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Arbejdsstedet vil primært være på afdelingen i Esrum.

I forbindelse med ansættelse vil vi indhente børne- og straffeattest.
Læs mere om at være leder i Gribskov

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfristen er den 17. januar 2025 med første samtalerunde den 23. januar 2025, mellem kl. 9.00-18.00 og 2. samtalerunde den 27. januar 2025, mellem kl. 9.00-18.00.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Gribskov
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
Gribskov
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Altiden Omsorg A/S

    Altiden - Ældreområdet

    Altiden søger en afdelingsleder til et af vores plejehjem beliggende i Gilleleje.

    Fuldtid

    Østre Alle 30, 3250 Gilleleje, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vi søger dig der har lyst til at lede engagerede medarbejdere og skabe en tryg og rar atmosfære på et af vores plejecentre i Gribskov Kommune? Altiden Bakkebo ligger i smukke omgivelser og er placeret... Læs mere
    Altiden Omsorg A/S
    Altiden Omsorg A/S

    Fuldtid

    Kirkeleddet 8, 3230 Græsted, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vi er ved at nytænke måden vi har drevet stedet tidligere, så du vil få stor indflydelse på Kirkeleddets fremtid og dine egne arbejdsopgaver. Du vil blive en del af en ledergruppe med 1 tilbudsleder, ... Læs mere
    Altiden Omsorg A/S
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Alfavej 4, 3250 Gilleleje, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 Gilleleje I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – nemli... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
Søg efter andre job