Om jobbet
Brænder du for at sætte dit præg på et vigtigt velfærdsområde? Trives du i en dynamisk organisation, og kan du se dig selv spille en central rolle i at facilitere forandring og forankring på ældreområdet? Så er der her en meningsfuld og vigtig lederstilling.
Den nye ældrelov varsler forandringer i den måde, vi forstår og udfører myndighedsfunktionen, selvom vi endnu ikke helt ved hvordan. Vi søger derfor en udviklingsorienteret og relationel stærk leder af Visitation, som kan være med til at definere, hvordan Kalundborg Kommune skal omsætte de politiske visioner på området, og som samtidig kan skabe sammenhæng og tryghed i afdelingen, imens der udvikles.
En af de vigtigste forudsætninger for at lykkes er et tæt og stærkt samarbejde med hjemmeplejen og genoptræningen, som i hverdagen understøtter borgernes rehabilitering, pleje og omsorg samt træning. Du får derfor en vigtig opgave i at understøtte og videreudvikle dette samarbejde.
Afdelingen har ligeledes et tæt samarbejde med omkringliggende kommuner, Region Sjælland, private aktører, pårørende og mange andre interessenter, hvor du og medarbejderne spiller en væsentlig, koordinerende og faciliterende rolle, når vi skal lykkes med den borgernære kernevelfærd - også i fremtiden.
I Visitationen er ansat 12 visitatorer, to administrative sagsbehandlere, tre demenskonsulenter, tre digirehab-trænere og en medarbejder, der hjælper borgerne med deres økonomistyring.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i:
Din profil
Som ansøger til stillingen vil du ud fra en helhedsbetragtning blive vurderet på ledelsesmæssige, personlige og faglige kompetencer. Vi ved godt, at vi nok ikke kan få det hele, men her er vores ønsker.
Ledelsesmæssige kompetencer:
Personlige kompetencer:
Faglige kompetencer:
Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og stor rummelighed. Et selvstændigt og spændende arbejdsmiljø med gode muligheder for at præge området. Der er et højt fagligt niveau og vi komplimenterer hinanden med specialviden og nuancerede kompetencer. Vi prioriterer et arbejdsmiljø med rum til sparring og vidensdeling.
Vi kan tilbyde:
Mentor ordning i de første 6 måneder og fast buddy-ordning.
Dit arbejdssted vil være Kalundborg Rådhus, hvor du vil blive en del af Sundhed og Myndighed, der består af fire afdelinger: Visitationen, Hjælpemiddelområdet, Hjælpemiddeldepotet og Sundhed og udvikling.
Der er ansat 60 medarbejdere i Sundhed og Myndighed, og vi varetager en bred række af opgaver så som visitation af diverse ydelser og hjælpemidler, drift af Hjælpemiddeldepotet, varetagelse af arbejdsgiveransvaret for SSH- og SSA-eleverne, understøttelse af udviklingen af sygeplejeområdet, deltagelse i udviklingen af det nære sundhedsvæsen og klyngesamarbejdet omkring Holbæk Sygehus, samarbejde med frivillige organisationer, implementering af sundhedsfremmende projekter som f.eks. Fælles om ungelivet og ansvarlig for udarbejdelsen af politikker og strategier på Ældre- og Sundhedsområdet.
Vi står på et fagligt stærkt fundament, klar til at tage imod morgendagens udfordringer sammen med dig. Vi har også styr på økonomien, og en plan for hvordan vi sikre os, at vi også har det i fremtiden, når flere borgere får behov for kommunens hjælp. En skærpet visitationspraksis og øget rehabilitering samt træning er de væsentligste indsatsområder i den forbindelse.
Hos os er borgeren altid i centrum gennem Kalundborg Kommunes vision Fælles retning. Fælles Retning handler om, hvordan vi alle hver især som medarbejder eller leder bidrager til, at Kalundborg Kommune når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Du bliver en del af et lederteam, som har fokus på at udvikle vores ledelse i fællesskab. Vi er et team med stor vilje og lyst til at blive endnu bedre sammen, og vi søger en kollega, som også har lyst til at investere og byde ind i fællesskabet. Dine kommende leder-kolleger er erfarne, kender Kalundborg Kommune godt og vil med glæde dele ud af denne erfaring.
Du vil få en chef, som har høje ambitioner, er tydelig, leder med tillid og prioriterer den individuelle og fælles lederudvikling. Du vil få dit eget selvstændige ledelsesrum og stor mulighed for indflydelse, og samtidig vil du opleve opbakning og fælles ledelse.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil høre mere om jobbet er du meget velkommen til at ringe til Ann-Charlotte Nør-Pedersen, Chef for Sundhed og Myndighed på mobil 2060 9779. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgning
Ansøgning sendes senest den 5. august 2024, via kanppen "Ansøg dette job".
Den 8. august 2024 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.
1. samtalerunde afvikles den 12. august 2024 i tidsrummet kl. 8.30 - 15.00.
Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 33. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.
2. samtalerunde afvikles den 22. august 2024 kl. 8.30 – 14.00.
Ansøgeren forventes at tiltræde den 1. oktober 2024.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir