1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Bryggergården

Afdelingsleder til demenscenter Bryggergården for borgere med alkoholrelateret hjerneskade

Fuldtid

Permanent

Alsgade 15, 1764 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2653698
|
Indrykket for 69 dage siden

Har du lyst til at være med på Bryggergårdens rejse og blive leder på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor beboernes trivsel og det gode arbejdsmiljø er vores fokus i alt, hvad vi gør?
At lede fagligt tæt på beboere og medarbejdere?

Så skal du søge en afdelingslederstilling hos os.

På Bryggergården går vi hver dag på arbejde for at skabe de bedste rammer, sammenhæng, mening og tryghed for vores beboere. Vi forventer, at alle bidrager til det gode arbejdsmiljø præget af samarbejde, etik, ordentlighed og respekt, og vi prioriterer, at der er ledelse tæt på hver eneste beboer og medarbejder.

På Bryggergården har vi fokus på det hele menneske og at sikre lighed i sundhed. Vores beboere har nemlig ofte levet et hårdere liv end de fleste, og har fysiske og kognitive skader relateret til et stort alkoholforbrug. Derfor kan de have mistet kontakten til pårørende, sundhedssystemet, økonomisk støtte etc., og flere kan være i en kompleks tilstand, når de flytter ind hos os. Heldigvis profiterer vores beboere oftest af den faste struktur med måltider, kontaktperson, omsorg, fællesskaber, økonomisk bistand og genetablering af kontakten til sundhedssystemet. Ydermere har vi fokus på inddragelse af civilsamfund og samarbejder bredt med frivillige i lokalområdet ift. at tilbyde meningsfuld beskæftigelse til de beboere, der ønsker dette.

Bryggergården er et demenscenter for borgere med en alkoholrelateret hjerneskade, og grundet vores status som demenscenter er normeringen lidt højere end på et somatisk plejehjem, hvilket betyder, at vi prioriterer – og vægter relationsarbejde og rehabilitering højt.

Du skal lede en personalegruppe på 15 medarbejdere og have det overordnede ansvar for 20 beboere. Vi arbejder hver dag på at øge og sikre fagligheden hele vejen rundt og har aktuelt skibe i søen ift. nedbringelse af antipsykotisk medicin, fokus på samarbejde med praktiserende læge, dokumentation, månedlige teammøder med beboerpræsentationer for alle vagtlag, tæt samarbejde med køkkenet ift. ernæring for borgere i risiko for under-/overvægt og meget mere.

Selvom vi er et lille plejehjem med kun 40 beboere, har vi en relativt stor arbejdsmiljøgruppe netop for at sikre det gode samarbejde på tværs af organisationen.

Du bliver en del af en lille, relativt ny velfungerende ledergruppe præget af humor, højt til loftet, tillid og samarbejde. Vi er ambitiøse, engagerede og oprigtigt optagede af at drive en organisation med en sund kultur og de bedste rammer for vores beboere.

En synlig leder med sygeplejefaglig baggrund med blik for den gode trivsel
Vi drømmer om dig, der er en synlig, tydelig og nærværende leder, som brænder for arbejdet med vores målgruppe. Du er gerne en god kliniker og har et naturligt blik og drive for ledelse – gerne med et par års erfaring fra primærsektoren – og hvis du ikke allerede har en lederuddannelse, vil vi tilbyde dig diplomuddannelsen i ledelse.

Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, og at du har kompetencerne til at kunne arbejde med komplekse sygeplejeopgaver. Du kommer til at stå med det overordnede ansvar for, at kvaliteten i plejen er i top, så beboerne trives, og det er derfor vigtigt, at du kan sikre et godt samarbejde og en kontinuerlig udvikling i afdelingen.

Det falder dig naturligt at sætte dine medarbejderes trivsel højt, og du er ikke bange for at tage ledelsesopgaven på dig – med andre ord: Man ved, hvor man har dig, og du kan sætte tydelige rammer og retning. Det bliver din opgave, at prioritere, uddelegere og følge op på opgaver, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs af huset og med de andre i ledelsesteamet.

På Bryggergården prioriterer vi den faglige ledelse højt, og vi forventer, at du leder tæt på beboere og medarbejdere. Vi har derfor ansat en vagtplanlægger, hvilket er med til at frigive både tid og ressourcer til personale og faglig ledelse. 

Om hverdagen på Bryggergården
Bryggergården ligger centralt placeret på Vesterbro. Hos os parkerer både bil og cykel gratis – og S-tog, bus og Motorring O2 er lige rundt om hjørnet. Alle fællesarealer er røgfri og alkoholfri og vi serverer ikke alkohol til arrangementer. Vi har parkeringskælder, motionsrum og massageordning. Hver fredag spiser vi frokostbuffet sammen med vores beboere i vores festsal.

Praktisk information om stillingen 
Vi vil gerne tilbyde dig en fast fuldtidsstilling. Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Vi indhenter reference på alle kommende medarbejdere, og ansættelse er betinget af tilfredsstillende reference. Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.  

Ring til forstander Tine Chalmer Rasmussen på 2159 6808 (ferie uge 28-30) eller udviklingssygeplejerske Mie Bengtson på 8232 5703 for at høre mere om stillingen, og måske komme forbi til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os. Tjek os ud på facebook: Bryggergården Plejecenter.

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - BBU Nørrebro-Bispebjerg - Kontaktperson og Forebyggelse

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg søger teamleder til kontaktpersoner

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 13 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Rådmandsgade 43, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du lyst til at stå i spidsen som afdelingsleder for indsatser, som fokuserer på overgangen til voksenlivet, og har du samtidig mod på at være med til at udfordre rammerne lidt? Så er du måske vore... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Hjemløse- og Udsatteenheden søger en afdelingsleder, der med en tydelig og diplomatisk ledelsesstil kan træde til som en stærk støtte for medarbejderne i deres arbejde med samfundets mest udsatte borg... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job