Vil du være med til at sætte retningen for en skole, hvor fællesskab og trivsel er i centrum? Er du en teamplayer, der tager ansvar for vores fælles udvikling?
Og vil du være en del af et fantastisk ledelsesteam, der vil praktisere ledelse gennem tæt samarbejde, tillid og godt humør? Så skal du læse mere her
Vi søger en energisk og dygtig afdelingsleder, der brænder for læring og trivsel for både elever og ansatte.
Som afdelingsleder på Katrinedals Skole kan du se frem til en spændende faglig ledelsesopgave. Du bliver leder for fagligt dygtige lærere, der ønsker sig en leder, de kan sparre med – en leder, der kan sætte retning og få alles kompetencer i spil.
Du skal sammen med det samlede ledelsesteam stå i spidsen for den faglige, personalemæssige og strategiske ledelse. Det handler om at have stærke relationskompetencer, kommunikative evner og om at kunne sætte retning, koordinere indsatser og skabe en rød tråd mellem skolens tre afdelinger.
Opgaven som personaleleder kalder desuden på en oprigtig interesse for at forstå, lytte og hjælpe. De samme kompetencer skal du sætte i spil i samarbejdet med forældrene og eksterne samarbejdspartnere.
Vi ønsker at lede og sætte udviklingstiltag i gang på baggrund af viden, data og faglige dialoger. Det sidste vil vi gerne blive endnu bedre til – blandt andet gennem observationer af vores egen praksis.
En del af ledelsesopgaven vil også være at have det ledelsesmæssige ansvar for skolens pædagogiske læringscenter og udviklingen af det. Her vil du få mulighed for at sætte dit præg og opbygge vores nye RPL (sammenlægning af RC og PLC) – gerne med fokus på teknologiforståelse og designlab. Det vil også blive din opgave at styrke samarbejdet med klub- og fritidsområdet.
Og hvem er du så?
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en fagligt dygtig skole, hvor vi har et stærkt fællesskab og stort fokus på trivsel både blandt elever og medarbejdere.
I ledelsen skal du være med til at understøtte en samarbejdskultur, hvor vi hjælpes ad, sparrer og arbejder mod samme mål. Visionen er, at vi skal lykkes som hold. Det skal ikke handle om individuelle præstationer.
Dine opgaver bliver alsidige og består blandt andet i faglig og pædagogisk ledelse, personaleledelse, understøttelse og håndtering af driftsopgaver, mødeledelse, samarbejde med skolens forældre, personale og eksterne aktører.
Og så skal det være sjovt at gå på arbejde, så godt humør, humor og gode grin i personalerummet og på kontoret er en del af dagligdagen.
Om Katrinedals Skole
Katrinedals Skole er en stor, velfungerende og udviklingsorienteret skole med 950 kreative, motiverede og livlige elever og deres engagerede forældre.
Vi er omkring 75 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der støtter op om faglig, social og personlig trivsel for elever og medarbejdere.
Ledelsen består af skoleleder, souschef, to afdelingsledere (hvoraf du bliver den ene) samt en KKFO-leder.
Den samlede skole og KKFO kalder vi i daglig tale KDS United.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Ansættelse er fra den 1. marts 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger
Læs om os på vores hjemmeside https://katrinedal.aula.dk/
Hvis du vil vide mere, så tag endelig fat i os. Du kan kontakte skoleleder Rikke Schultz Pedersen på 8256 2540 eller på 2479 2016, og vi kan også aftale et besøg.
Søg via linket senest søndag den 5. januar 2025
Vi forventer at holde første samtale i uge 2 og anden samtale i uge 3.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir