Kan du lede med nysgerrighed og respekt for selvstyrende teams og samtidig være med til at præge udviklingen? Så leder vi efter en afdelingsleder, der skal gå ind i en ny og spændende rolle.
"Strandlodsvej er et velfungerende hus med medarbejdere, der virkelig brænder for deres arbejde. Her er alle, fordi de har lyst, og fordi de kan lide det, de laver”, siger Kasper, pædagog på 3. sal.
Han tilføjer: "Mine kolleger er glade for at være her, vi har aldrig ubesatte stillinger, og dem, der starter, bliver hængende. Huset er fyldt med mennesker, der ikke bare er dygtige, men også oprigtigt glade for arbejdet med mennesker".
Christina, vores botilbudsleder på Strandlodsvej, skal som noget nyt dele sin tid mellem to botilbud. Derfor er der brug for en afdelingsleder på Strandlodsvej.
Strandlodsvej – et godt sted at bo og et godt sted at arbejde
På Strandlodsvej bor 26 voksne i alderen 19-40 år med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser med evt. komorbiditet. Sammen med 30 dygtige og engagerede medarbejdere (17 faste og resten vikarer) kommer du til at arbejde med at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker for et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende. I vores velkomstfolder fortæller borgerne, hvordan det er at bo på Strandlodsvej.
Din rolle og ansvarsområder
I tæt samarbejde med Christina bliver din rolle at sikre en fortsat høj kvalitet og trivsel i dagligdagen på Strandlodsvej. Rollen som afdelingsleder er ny, og du vil være med til at forme og definere, hvordan du bedst kan understøtte vores allerede velfungerende struktur. Vi er organiseret i tre selvstyrende teams, og vi er glade for og stolte over den måde, vi har valgt at arbejde på, fordi alle medarbejdere har været med til at vælge og forme den. Og fordi den fungerer!
Helt overordnet skal du være med til at sikre, at medarbejdere og borgere trives. Du skal supplere Christina i ledelsesopgaverne og samtidig være en faglig sparringspartner, der kan styrke kompetencerne i huset.
Din rolle vil være en god blanding af:
Synlig ledelse i dagligdagen
På Strandlodsvej er synlig ledelse en naturlig del af hverdagen. Hver morgen hilser du på borgere og medarbejdere for at få en fornemmelse af stemningen og behovene i huset. Med din åbne dør giver det tryghed i dagligdagen, og du er klar til at træde til, hvor og når der er brug for det.
Christina fortæller: "Som leder på Strandlodsvej skal jeg ikke hele tiden bøvle med arbejdsplaner og vikarer, og det giver mig faktisk tid til at fordybe mig i ting som tilsynsrapporter og virkelig forholde mig til dem. For nylig har jeg undersøgt muligheder for at sende medarbejdere på kursus i sårpleje, og jeg har også kigget på kurser som Let's Visualize, som jeg kan præsentere for mine medarbejdere for at højne deres ekspertise. Det er den slags ting, der gør, at jeg går glad hjem fra arbejde".
Nærværende, fagligt velfunderet og synlig leder
Din uddannelsesbaggrund kan være pædagog eller en lignende faglig profil, gerne kombineret med en lederuddannelse. Har du ikke en lederuddannelse, tilbyder vi muligheden for at styrke dine ledelseskompetencer gennem målrettet udvikling.
Dine kommende medarbejdere håber, at du kan sætte flueben ud for følgende:
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med start den 1. marts 2025. Du vil referere direkte til Christina Kjergaard.
Løn efter lederoverenskomst eller svarende hertil. Der indhentes referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte botilbudsleder Christina Kjergaard på 40 42 62 24 for yderligere oplysninger. Christina holder ferie i det meste af januar. Her er centerchef Christian Bach Birkshøj klar til at svare på dine spørgsmål på 23 74 58 50.
Søg via linket senest mandag 20. januar 2025
Vi holder 1. samtale den 24. januar og 2. samtale den 29. januar. I forbindelse med ansættelsessamtalerne bruger vi præferencetest og case-opgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir