Hos Assens Kommune søger vi en engageret og dedikeret afdelingsleder til Kultur og Sekretariat, som forstår kunstens positive indvirkning på borgernes liv og ønsker at gøre en langsigtet forskel ved at bidrage til vores fortsatte vækst og udvikling.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. november 2024.
Vi søger en afdelingsleder, der i tæt samarbejde med Udvikling Assens skal udvikle kultur, fritid og turisme med særligt blik for kommunens kulturpolitik ’Kultur som drivkraft’. Samtidig er samarbejdet med Erhvervshus Fyn omkring erhvervsstrategi samt kommunens erhvervsliv afgørende for at opbygge stærke partnerskaber og skabe bæredygtige udviklingsmuligheder.
Som afdelingsleder skal du bl.a. arbejde med at styrke samarbejdet med aktive foreninger, haller, kommunale og private kulturinstitutioner, lokalråd, borgere og virksomheder i kommunen og bistå med at skabe udvikling og understøtte medborgerskabstankegangen, levende byer og lokalsamfund.
Stillingen indeholder en samlende funktion i forhold til kultur- og fritidsområdet, hvor arbejdet med kultur, fritid og turisme er koncentreret i tæt samspil med decentrale enheder og eksterne aktører. Således refererer de decentrale ledere for Assens Musikskolen og AssensBibliotekerne til afdelingslederen for Kultur og Sekretariat.
Som afdelingsleder referer du til direktøren for By, Land og Kultur og har følgende områder:
Det er vigtigt, at du:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for kultur-, fritids- eller foreningsområdet, men den kan også være mere bredt forankret, såsom i statskundskab med en særlig interesse for kultur og fritid.
Kultur og Sekretariat er en afdeling, der hører under By, Land og Kultur.
I afdelingen sidder vi fem medarbejdere, der arbejder med fritidsområdet, tre medarbejdere, som arbejder med kultur, byliv, lokalråd og medborgerskab samt en direktionssekretær, en akademisk konsulent og en teknisk tegner.
Vi arbejder med forskellige typer af opgaver, og der er en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne.
Vi lægger stor vægt på en uformel omgangstone, hvor der er plads til ærlighed, kreative indspark og god sparring.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for By, Land og Kultur, Martin Albertsen ved at sende en sms på mobil: 23 43 90 15 eller skrive via LinkedIn.
Du kan også få et indblik i, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads ved at følge #vierassenskommune på LinkedIn.
Ansøgningsfristen er den 1. september 2024 kl. 23.59.
Første runde af ansættelsessamtalerne forventes at blive afviklet den 9. september 2024.
Som led i rekrutteringsprocessen foretages der mellem første og anden samtale en personprofilanalyse med efterfølgende personlig tilbagemelding.
Anden runde af ansættelsessamtalerne forventes at blive afviklet den 23. september 2024. Før anden samtale vil du skulle løse en case.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir