Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Afdelingsleder til PPR i Greve
Fuldtid
Permanent
Hundige Alle 11, 2670 Greve, Danmark
ID: 2704516
|
Indrykket for 62 dage siden
Vil du lede 25 engagerede medarbejdere, der samarbejder tværfagligt i dagtilbud og skoler om at understøtte børn, unge og deres familier til bedre trivsel om udvikling, og er du uddannet som cand.psyk, cand.pæd.psyk eller cand.pæd.pæd psyk, så skal du søge stillingen som afdelingsleder i PPR i Greve Kommune!
Vi er netop blevet opnormeret med en ekstra afdelingsleder, så ledelsesteamet nu består af en leder og 3 afdelingsledere. Vi søger derfor en afdelingsleder, der kan begå sig som holdspiller i et ledelsesteam, og som samtidig kan stå solidt plantet med overblik og fokus i samarbejdet med meget kompetente og selvstændige medarbejdere. Vi ser gerne, at du har erfaringer med ledelse og PPRs arbejdsopgaver.
PPRs opgaver er præget af høj grad af kompleksitet. Medarbejdernes opgaver foregår på dagtilbud, skoler og specialtilbud i samarbejde med pædagoger og lærere, som har egne ledere og forskellige kulturer. Det kræver altså, at du kan begå dig i ledelse på afstand, og samtidig være opmærksom på, hvornår PPR medarbejdernes arbejdssituation kalder på nærvær og opmærksomhed fra dig.
Du skal have forståelse for betingelserne på almen og specialområdet og forstå det krydspres, som PPR medarbejderne kan stå i, i forhold til spændet mellem inklusion og eksklusion.
Greve kommune har netop vedtaget et nyt børne-og ungesyn, som overordnet består af en systemisk forståelse, der kobler sig med mentalisering, en narrativ forståelse og en ressourceorienteret tilgang.
Derudover arbejder vi med anbefalinger fra en specialpædagogisk analyse, der blandt andet har en anbefaling om et mere praksisnært PPR. I det hele taget står vi overfor en bevægelse, hvor flere børn og unge skal kunne opleve at være en del af det almene fællesskab.
Dette kalder på anderledes kompetencer fra PPR, hvor vi i endnu højere grad skal kunne afstemme os og forhandle opgaven lokalt. PPR har som en del af denne bevægelse organiseret os på ny, således at medarbejderne arbejder teambaseret på dagtilbud og skoler i et tæt samarbejder med den lokale ledelse og de lokale ressourceteams.
PPR i Greve består af ca. 70 engagerede og fagligt velfunderede tværfagligt sammensatte medarbejdere. Du vil blive leder for ca. 25 medarbejdere, henholdsvis en gruppe af psykologer og en gruppe af logopæder. Du samarbejder med to koordinatorer omkring trivslen og den faglige udvikling i dine to teams.
PPRs indsatser er målrettet at understøtte de voksne omkring barnet med fokus på at inddrage både forældre og samarbejdspartnere i løsningen af opgaven. Vi arbejder derfor både med faglige indsatser i læringsmiljøet og udvikling af lokale kompetencer i samarbejde med forældre, pædagoger og lærere.
Vi vil gerne gå foran og være modige i forhold til nye tiltag. Vi vil også gerne stå vagt om fagligheden og altid stå på velfunderede ben. Vi synes selv, at vi har højt til loftet, en god kollegial tone og en høj grad af faglig stolthed.
PPR i Greve baserer sit børne- og forandringssyn på et systemisk grundlag. Vi er fortsat og stædigt optaget af at udvikle vores tværfaglige PPR kompetencer, så vi bedst muligt indgår i organisationens samlede indsats. Vi har i den forbindelse haft en delkompetenceudvikling fra blandt andet Inpraxis, HAFU og nu AMBIT.
Vi er netop nu ved at implementere Greve kommunes forkontor, som én indgang for lettilgængelige behandlingstilbud og har i den forbindelse taget en del STIME tiltag ind som en del af vores opgaver. Dette arbejde kommer til at påvirke den samlede organisation i forhold til arbejdet med børn og unge over tid.
PPR er en selvstændig enhed, som organisatorisk er placeret i Center for Børn og Familie og samarbejder derfor også tæt med Familierådgivningen, Sundhedsplejen, Greve Udviklingscenter og Greve Familiecenter. Derudover samarbejder vi selvfølgelig tæt med samtlige dagtilbud, skoler og specialtilbud.
Yderligere oplysninger kan fås hos leder Susan Harnow på mobil 4397 8440.
Ansøgningsfristen udløber d. 19.september.
Vi afholder ansættelsessamtaler henholdsvis d. 23. september og d. 25. september 2024
Du kan finde yderligere oplysninger på Greve.dk og på Handleguide.dk