Har du en sundhedsfaglig baggrund, ledererfaring og lyst til at kombinere ledelse med borgernær indsats? Så er det dig, vi søger som ny afdelingsleder for vores Rehabiliteringsteam i Favrskov Kommune.
Om rollenSom leder af Rehabiliteringsteamet bliver du en nøglespiller i at drive og udvikle indsatsen sammen med et engageret team bestående af i alt 12 medarbejdere; ergoterapeuter, fysioterapeut og social- og sundhedsassistenter. Udover at sikre faglig kvalitet, effektiv planlægning og kontinuitet for borgerne vil du også deltage aktivt i den daglige drift. Det kan fx være gennem borgerbesøg eller ved at understøtte teamets selvdisponerende arbejdsform.
Du vil samtidig have ansvar for økonomi, ressourcestyring og samarbejde på tværs af ældreområdet, hvor fokus er at implementere nye reformer og styrke den tværfaglige indsats.
Vi søger en leder, som- har sundhedsfaglig baggrund og erfaring med ledelse
- har lyst til at kombinere strategisk ledelse med hands-on-opgaver i driften
- er målrettet og formår at skabe retning og motivation
- trives i en politisk styret organisation og har flair for økonomi.
Vi tilbyder- en hverdag, hvor du både er leder og arbejder tæt på borgerne
- et engageret team, der prioriterer faglighed og tværfaglighed
- et lederfællesskab præget af åbenhed, innovation og sparring
- mulighed for at gøre en forskel i en dynamisk organisation med borgeren i centrum.
Din arbejdsplads vil være i Hadsten, men opgaverne fører dig rundt i hele kommunen. Kørekort til personbil er derfor nødvendigt.
Vil du høre mere?Kontakt områdeleder Mette Petersen på 30 16 74 78, og lad os tage en snak om dine muligheder i Favrskov Kommune. Du kan også læse mere om stillingen i job- og personprofilen
Leder til Rehabiliteringsteamet på ældreområdet | Favrskov.dkAnsøgning og procesFørste samtale finder sted den 17. januar 2025. Udvalgte kandidater inviteres til anden samtale den 30. januar 2025, hvor der forinden har været tilbagemelding på personlighedstest den 20. januar 2025.
Bliv en del af et team, der kombinerer ledelse og faglighed for at skabe livskvalitet for borgerne. Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg jobbetVi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden senest den 12. januar 2025. Du kan se alle ledige stillinger på
www.favrskov.dk/jobFavrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk