Vil du bidrage med dine ledelseskompetencer til at løfte TREFOR sikkert ind i fremtiden? Vi søger dig, der kan drive en operationel, døgnbemandet drifts- og overvågningsfunktion og samtidig bidrage til at indfri vores strategiske målsætninger.
Kerneopgaven i stillingen er at sikre stabil drift og overvågning af infrastruktur inden for el, vand, varme samt at yde tekniske serviceydelser inden for energilagring og ladestandere.
Du vil sammen med dit hold opretholde produktion og distribution af TREFOR Infrastrukturs forsyningskilder som el, vand og varme gennem proceshåndtering, overvågning og regulering.
Du vil får det overordnede ansvar for en effektiv håndtering af driftsforstyrrelser, planlægning og afvikling af koblinger og omlægninger i forbindelse med arbejde på vores infrastruktur – ligeledes skal du sikre et velfungerende samarbejde med projektledere, montører og eksterne entreprenører.
I rollen som afdelingsleder sikrer du at dine medarbejdere er klar til hurtigt handling ved uforudsete hændelser og derigennem sikrere en effektiv genetablering af forsyning, samtidig med at kommunikationen til kunderne er god.
Kompleks organisation med et højt ambitionsniveau
Afdelingen består pt. af 10 medarbejdere, som du vil blive personaleleder for.
Du vil bl.a. blive ansvarlig for:
• At sikre nødvendige og tilstrækkelige ressourcer samt kompetencer i Driftovervågning, herunder bemandingen af Driftovervågning 24/7/365.
• At sikre udviklingen af Driftovervågnings ydelser, så de lever op til de strategiske målsætninger, og at den systemmæssige understøttelse er up-to-date.
• At indgå aftaler om SLA/økonomiske rammer med koncernforbundne afdelinger, der ønsker opgaver udført af Driftovervågning.
• I samråd med andre afdelinger at sikre, at opgaver, der løses uden for normal arbejdstid, gennemføres optimalt med hensyntagen til både forsyningssikkerhed og økonomi.
• At sikre overholdelse af regler om intern overvågning.
• Sikre at dine medarbejdere trives og har mulighed for at udvikle sig.
Er du et robust med ledelseserfaring?
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som f.eks. maskinmester eller stærkstrømsingeniør og flere års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra et kontrolrum. Som person har du en praktisk tilgang til opgaverne og forstår samtidig at lede både til siden og opad.
Du besidder solid viden om drift af kritisk infrastruktur inden for forsyningsområder og gerne om beredskabsarbejde.
Du har erfaring med ledelse af skiftehold, og du besidder stærke sociale kompetencer – det vil sige, at du er god til at opbygge og vedligeholde relationer. Du er en nærværende leder med et positivt menneskesyn.
Bliv en del af et innovativt fællesskab, hvor vi sætter din udvikling højt
TREFOR er Trekantområdets multiforsyningsselskab, og vi sørger for alt det, du let tager for givet: el, vand, varme og fibernet. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
I TREFOR og EWII Koncernen har vi løbende fokus på lederudviklingsprogrammer, og du får hos os mulighed for at dyrke et netværk af ledere på tværs af organisationen.
Oplev, hvordan hverdagen er hos os
Lyder denne stilling som dit næste karriereskridt?
Så søg stillingen ved at trykke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, hvilket gør, at alle ansøgninger er velkomne, uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte direktør for TREFOR infrastruktur Johannes Dalegaard Guldbæk telefon: 30535038.
Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk Hvis du er nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn. Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan ansøge, så længe den er online på trefor.dk. Vi indkalder løbende til samtaler.
Læs mere om TREFOR her Om os I TREFOR
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir