1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg

Vejdirektoratet - Aalborg

Afdelingsleder til Vejdirektoratets Driftscentral

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740436
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du være med til at sikre, at Vejdirektoratets Driftscentral bidrager til, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem? Og vil du være en del af en stærk faglig og ambitiøs organisation, hvor samarbejde på tværs er forudsætningen for at nå i mål? Så læs mere her.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sikker fremkommelighed for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Driftscentralen overvåger vejene og kalder ud til glatførebekæmpelse og snerydning i vintersæsonen. Derudover sørger vi hele året rundt for, at de statsejede klapbroer bliver sikkert åbnet for den sejlende trafik.

Om stillingen

Som afdelingsleder for Driftscentralen er du ansvarlig for ledelsen af afdelingens ca. 25 medarbejdere.

Arbejdsopgaverne løses i tæt samarbejde med Vinterafdelingen, der varetager det faglige setup for vintertjenesten, og Bygværksafdelingen, der varetager den tekniske del af klapbroerne, samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine ansvarsområder:

  • Personaleledelse
  • Ferie- og vagtplanlægning
  • Sikre løbende træning af vagterne
  • Styrke synergierne mellem vintervagt- og brovagtopgaverne
  • Sikre, at instrukser og andet plangrundlag er opdateret
  • Sikre, at vinterudkald og broåbninger udføres efter gældende regulativer
  • Håndtere pressen i forbindelse med vintertjenesten og broåbninger
  • Sikre et tæt og konstruktivt samarbejde med Vinterafdelingen og Bygværksafdelingen
  • Økonomi og sagsbehandling
Du vil referere til områdechef for Drift- og Vedligehold, Michael Ebbesen.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring med ledelse inden for de aktuelle opgaveområder eller andre typer beredskabsopgaver
  • er struktureret, god til planlægning og kan sikre overblik, også i pressede situationer
  • er god til at samarbejde på tværs af niveauer i og uden for afdelingen
  • er nysgerrig på dine medmennesker og har en tydelig og delegerende ledelsesstil med fokus på trivsel
  • formår at skabe gode rammevilkår for dine medarbejdere ved at indgå i tæt dialog om opgaveløsningen
  • i samarbejde med områdechefen bidrager til at sætte strategisk retning for Driftscentralen
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor der arbejdes med beredskab/vagtplaner, pressehåndtering m.v., og hvor der i visse tilfælde skal træffes hurtige beslutninger på begrænset informationsgrundlag.

Velkommen til Driftscentralen

I Driftscentralen er vi 9 brovagter, 12 vintervagter, en driftskoordinator og en administrativ medarbejder.

Driftscentralen er bemandet døgnet rundt store dele af året, og der arbejdes systematisk efter vagtplaner. Du vil, ligesom driftskoordinatoren og den administrative medarbejder, ikke indgå i vagtplanen.

Du bliver en del af en afdeling, hvor der er en uformel og åben omgangstone, og der er plads til forskellighed.

Dine løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes med titel som afdelingsleder og lønindplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar”.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg alt efter kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen, som betyder, at du modtager ni ekstra cheffridage årligt, og at arbejdstiden gennemsnitligt er sat til 38,5 timer om ugen.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage, når opgaverne tilsiger det.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Forventet opstart er fra 1. februar 2025.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Michael Ebbesen på tlf. 7244 2409/2171 2137.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 10. november 2024. Vi afholder samtaler i forlængelse af ansøgningsfristen.

Der vil medvirke et stillingsudvalg af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå case og test i rekrutteringsprocessen. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Nordjylland
Afdelingsleder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

    Afdelingsleder

    Fuldtid

    Sohngårdsholmsvej 49, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Hobrovej 461, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Afdelingsleder med solide ledelsesmæssige værktøjer til lagerdrift Coop Logistik er den afgørende brik, når varer skal bestilles, hentes, pakkes og leveres til Coops 1.000 butikker. Sammen sikrer vi d... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Ulrik Birchs Vej 10, 9430 Vadum, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Bispensgade 32, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Stokrosevej 8, 9380 Vestbjerg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job