Form fremtidens generationer sammen med osVil du være med til at præge pædagogikken i en nyere og veletableret daginstitution, hvor fokus er på trivsel, arbejdsglæde og det gode børneliv? Så er du måske vores nye afdelingsleder på Tirsbækgård.
Om jobbet
Hos Tirsbækgård, der en integreret daginstitution beliggende i Bredballe, søger vi lige nu en engageret afdelingsleder til vores Ældste afdeling, som skal udvides i 2024/2025. Her skal du kunne lede både med hjertet og hjerne, da vores værdigrundlag er præget af samskabelse, empati og respekt.
Med udvidelsen af afdelingen får du en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, og det er essentielt, at du både er visionær og faglig dygtig, så du kan bidrage til at skabe en god hverdag for både børn og voksende gennem en anerkendende tilgang.
Med en hverdag på Tirsbækgård får du bl.a. følgende ansvarsopgaver:- Daglig leder af Ældste afdelingen
- Primære kontaktperson for samarbejdet med lokale skoler
- Ansvarlig for organisering og struktur i afdelingen
- Sikre den pædagogiske faglighed i afdelingen i tæt samarbejde med pædagogerne
Som afdelingsleder skal du både varetage timer sammen med børnene samt administrative opgaver. Du bliver en del af et ledelsesteam, der foruden dig består af institutionslederen og en pædagogisk leder.
Du kan være den helt rigtige til jobbet, hvis du er uddannet pædagog og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både børn og voksne. Du har den pædagogiske værktøjskasse i orden, og du er fagligt velfunderet. Du er autentisk, nærværende og empatisk i din ledelsesstil, og du bevarer et godt overblik og er handlingsorienteret i både kendte og uforudsigelige situationer.
Vores nye kollega er både initiativrig, udviklingsorienteret og klar til at se muligheder både i det organisatoriske arbejde, og når det kommer til at sikre det gode børneliv.
Om os
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område, Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021. Vi har på nuværende tidspunkt 150 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Hver afdeling har et fællesrum med små legemiljøer. Vi har et dejligt lyst hus med udsigt til skov og sø. Der er tilknyttet et fælleshus/festsal til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge sammen med børnene til motorik o.lig.
Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv højt. Der arbejdes desuden fokuseret med barnets sproglige udvikling.
Du bliver afdelingsleder for vores ældste børn, hvor der i øjeblikket er 55 børn og 8 voksne. Stillingen er nyoprettet, da afdelingen er vokset og vil vokse yderligt det kommende år. I løbet af 2024 og 2025 bliver der bygget nye grupperum på institutionens 1. sal, der skal huse Ældste-afdelingen.
”Børnehaven er det bedste sted, der gør mig så glad indeni. Og så når jeg kommer det sted hen og ser, hvor sjovt det er, så er det ligesom, at hele verden bare er blevet god.” – Barn i ældste afdelingen
Vi inddrager hver dag udelivet i den pædagogiske praksis og opholder os derfor meget udenfor med de ældste børn, hvor vi ofte er på tur både med bus og på gåtur i nærområdet. Alle børn og voksne er på skift på bustur en dag om ugen. Her er mulighederne næsten uendelige, og det giver store oplevelser for både små og store at komme ud på eventyr til stranden, i skoven, til nye legepladser på bondegårdsbesøg og meget, meget mere.
”Mine børn har nydt hverdagen hos jer, og alle de eventyr I har været på” – Mor til barn i Ældste-afdelingen
Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stort kollegialt fællesskab og samarbejde mellem afdelingerne. Vi fokuserer på faglighed og personlig udvikling for vores medarbejdere, ligesom vi vægter både tillid og fleksibilitet højt for vores kollegaer. Trivsel og arbejdsglæden er altid et fokus, og vi arbejder ud fra en ”åben dør ledelse”.
”Vi har en høj grad af pædagogisk frihed” – pædagog på Tirsbækgård.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.
Tiltrædelse 1. november 2024.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist
18. september 2024
Ansættelsessamtaler finder sted 25. september 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30 eller mail
[email protected]Vi viser gerne interesserede kandidater rundt i institutionen. Derfor er du velkommen til at booke en rundvisning og opleve Tirsbækgård, der er bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.