Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 14 år.
Om jobbet
Drengen har infantil autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.
Din opgave vil være at hente drengen fra skole og gå en tur med ham. Drengen kan selv vejen hjem. Drengen kan godt lide at spille computer og iPad, derfor må du også gerne have interesse for dette.
Drengen er genert og har faste rutiner. Du skal derfor være tålmodig med drengen, og lade ham bestemme dagsordenen.
Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er seks timer om måneden, og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste efter drengen får fri fra skole.
Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der tages i betragtning ift. ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Amager. Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte Ledsagerordningen på 33 17 62 20.
Søg via linket senest onsdag den 11. december 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir