Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 11 år.
Om jobbet
Drengen er født uden hjernebjælken, hvilket betyder, at han er handicappet. Han kan bl.a. ikke tale og er i det hele taget bagud i sin udvikling. Han kan kommunikere med tegn og elsker at skrive og tegne. Han kan godt skrive ord og sætninger og dermed gøre sig forståelig. Det er også den måde, at han kommunikerer sine behov på, men han kan godt blive sur, hvis det ikke bliver forstået. Dog bliver han hurtig glad igen. Drengen går med ble, men er god til at pege på sin ble, når han skal på toilettet. Han har brug for hjælp med toiletbesøg. Han er meget tillidsfuld og bliver hurtig gode venner med de personer, som passer ham.
Arbejdet vil enten være i hjemmet på Østerbro eller ture på legepladser, i naturen eller på museer. Familien har ledsagerkort, og drengen elsker Zoo, Experimentarium, Den Blå Planet, Tivoli og andre steder.
I hjemmet vil det være at lege med drengen, såsom at læse bøger, lægge puslespil, tegne, bygge Lego etc. Der kan også være dage, hvor han skal hjælpes med at blive lagt i seng.
Ideelt set er du en person med stor tålmodighed.
Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 18 timer om måneden og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste både i hverdage og weekender (dog mest weekender) fordelt på fire-seks timer ad gangen. I hverdagene vil det være eftermiddage/tidlig aften, og i weekenden kan det variere.
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base på Østerbro. Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte Ledsagerordningen på 33 17 62 20.
Søg via linket senest torsdag den 20. marts 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir