Har du lyst til at være med til at give de ældre på plejecentrene i Vordingborg Kommune en god madoplevelse weekender, ferier og helligdage, så er det dig vi mangler.
Arbejdstiden er skiftende og kan enten være i tidsrummet fra kl. 7.00 til 13.00 eller kl. 12.00 til 19.00. Der arbejdes hver anden weekend, samt ca. halvdelen af helligdagene. I gennemsnit 6 timer om ugen, men vi kan evt. tilbyde op til 10 timer om ugen, men så arbejdes enkelte hverdage.
Caféerne er beliggende:
Klintholm Havn Plejecenter, Sildemarken 2, 4791 Borre
Aggerhus Plejecenter, Parkvej 1, 4720 Præstø
Fanefjord Plejecenter, Fanefjord Haven 1, 4792 Askeby
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være tilberedning af morgenmad, dokumentation i egenkontrolprogrammet og sørge for at opvasken bliver klaret. Det er vigtigt, at du er mødestabil, imødekommende og udadvendt, da du har en servicefunktion i caféen.
Vi vil give dig en god oplæring, så selvom du er ung og uerfaren, så tror vi på, at du kan være med til at gøre en forskel, dog skal du være fyldt 18 år. Det er en fordel hvis du har kørekort, og er selvtransportabel.
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Lykke Hansen på mail [email protected] eller telefon: 55 36 39 79. eller Leder Birgit Vallebo på mail [email protected]
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir