Til 62 årig kvinde i Sønderborg søger vi plejeerfarne afløsere til eksisterende team.
Dine opgaver består i bl.a. personlig pleje, holde hjemmet pænt og rent, forberede mad, ledsagelse ud af huset og generelt sørge for de ting, som borger ikke selv er i stand til pga. sit handicap.
Borger har sclerose og sidder i kørestol. Derud over har hun stomi og kateter, så erfaring heri er en fordel.
Arbejdstiden
Vagterne ligger med mødetid kl. 08-1530 og 1530-23 og er af 7,5 timer pr. vagt.
Dine vagter som afløser kan være både planlagte i god tid, men kan også være akutte vagter ved fx. sygdom på holdet.
Lønnen
Lønnen ligger mellem kr. 140-248 alt efter dag/tidspunkt.
Udover din løn får du 12,50% feriepenge samt 14,29% firmabetalt pension.
Om dig
- Du bor i omegnen af Sønderborg.
- Du har god erfaring med personlig pleje fra lignende stilling.
- Du er super fleksibel, stabil, let omgængelig og "nede på jorden".
- Du har kørekort kat. B og kan køre en større bil.
Ansøgningen
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning vedlagt cv og mærk ansøgningen 6430-afløser i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir