1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød
Udløber snart

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

AFSNITSLEDENDE OVERLÆGE til Ambulatorium for Unge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Hillerød

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2848450
|
Indrykket for 9 dage siden
Brænder du for ledelse og udvikling, så kom med om bord i vores ledelsesteam! Du bliver afsnitsledende overlæge på en arbejdsplads, hvor der er fokus et godt arbejdsmiljø med plads til både humor og faglig udvikling? Vi er et ambulatorium, der arbejder med stor diagnostisk bredde, og der er gode muligheder for at anvende psykologiske behandlingsmetoder.

Vi søger en afsnitsledende overlæge, der sammen med Dorte, som er oversygeplejerske, har mod på at gå forrest og sætte retningen.

Om Ambulatoriet for Unge, B395

Ambulatoriet er specialiseret i at varetage opgaver i forhold til udredning og behandling af unge i alderen 14-17 år med breder indenfor psykiske lidelser og forstyrrelser og behandlingsmuligheder, herunder psykoedukation, medicin, terapi og tæt samarbejde med primærsektoren. F-ACT er en del af afsnittet og står til at blive udvidet og styrket i den kommende periode. I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe, som består af sygeplejersker, psykologer, specialpsykologier, uddannelseslæger, speciallæger, socialrådgiver samt et sekretariat. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både i forhold til det enkelte barn/familien og i forhold til struktur og organisering af opgaver i afsnittet. Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Din rolle og dine ansvarsområder

I BUC er vi optaget af at ansætte gode ledere, der bedriver god ledelse, og vi arbejder med pejlemærkerne: Mennesket først, stærke fællesskaber, modige handlinger og arbejdsglæde hver dag.

Som afsnitsledende overlæge vil du få det overordnede behandlingsansvar for ambulatoriet.

Du vil i tæt samarbejde med oversygeplejersken:

  • fokusere på den samlede drift af afsnittet, herunder patientforløb
  • sikre den faglige standard og udvikling blandt personalet
  • bidrage til, at arbejdsmiljøet i ambulatoriet er i fokus
  • deltage i den strategiske ledelse af hele det ambulante børne- og ungdomspsykiatriske tilbud i regionen
  • sikre at psykiatriens og centerets strategier omsættes til konkret virkelighed i afsnittet
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.


Vi tilbyder:

Et spændende og meningsfyldt job i et afsnit i udvikling, som du kan være med til at forme. Du vil blive en del af et fællesskab af engagerede og dygtige kolleger, som har stor respekt for faglig forskellighed og fokus på et godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi:

  • Grundig introduktion. Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du vil indenfor alle ledelsesområder kunne få sparring og god støtte hos afdelingsledelsen, som du også refererer til. Ligeledes vil du få tilknyttet en mentor.
  • At blive en del af noget større. Du bliver en del af landets største Børne- og Ungdomspsykiatriske Center. Vi har mange af de fremmeste eksperter ansat. Som en del af dette hold, får du både mulighed for at lære en masse og er med til at forme fremtidens psykiatri
  • Et fagligt fyrtårn. Du kommer til at stå i spidsen for det afsnit bestående af flere faggrupper som varetager udredning- og behandling for mange unge og deres familier hvor der skal være fokus på høj faglighed og patienttilfredshed.

Vores forventninger til dig

  • Du er uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri og har flere års erfaring med børne-og ungdomspsykiatri.
  • Du synes forandringsledelse og udvikling er spændende og interessant.
  • Du har gode samarbejdsevner, særligt i forhold til det tværfaglige arbejdsmiljø, og du er en dynamisk, engageret og imødekommende person, der enten har ledelseserfaring eller interesse/flair herfor.
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften.
  • Du har en positiv og fleksibel indstilling til varierende arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ambulatoriet er beliggende på Hillerød matriklen med flere andre ambulatorier.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Anne Cathrine Bregner Steenstrup på 2242 0030 [email protected] eller chefsygeplejerske Rikke Tafdrup på 4017 2283 eller [email protected].

Søg stillingen

Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 26. februar 2025.

Samtaler forventes afholdt i første uge i marts 2025.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 950 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 14.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Hillerød
Overlæge
Hovedstaden
Ledelse
Hillerød
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    2 introduktionsstillinger i pædiatri søges til Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands hospital, Hillerød

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Fredskovhellet 65, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job