Som afsnitsledende overlæge på afsnit A1 kommer du til at arbejde med retspsykiatriens mest komplekse patientforløb. Forløb, hvor du får tid til faglig fordybelse samt mulighed for at tilrettelægge en helhedsorienteret behandlingsindsat og -plan for den enkelte patient.
A1 er et meget struktureret og stabilt afsnit. Personaleflow og sygefraværet er lavt, LUP-tallene blandt de bedste i retspsykiatrien i Danmark, ligesom den retspsykiatriske erfaring og tværfagligheden blandt medarbejderne er høj. Afsnittet arbejder ud fra en strategi, hvor resonans og den enkelte patients recovery, rehabilitering og aktivitetsbaserede behandling er i højsæde.
”I A1 er vi lykkedes med så meget i de 4 år jeg har været oversygeplejerske. Vi har gode behandlingsalliancer, en erfaren og stabil personalegruppe, der trives i et godt arbejdsmiljø og ikke mindst, så er patienttilfredsheden høj. Jeg giver en kop uforpligtende og uformel kaffe i afsnit A1, hvis du er nysgerrig på, hvem vi er og har lyst til at se og høre om behandlingsrammerne” Lasse Rolf Poulsen, oversygeplejerske på A1
Hvordan vil din arbejdsdag og opgaver se ud? Opgaven er at yde patienterne den bedst mulige psykiatriske behandling og at forebygge ny kriminalitet. Det sker gennem en sundhedsfaglig indsats, herunder at reducere sygdomssymptomer, forebygge tilbagefald, behandle evt. misbrug af rusmidler samt hjælpe patienterne til at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højst mulig funktionsevne.
Vi hjælper og støtter patienterne til at mestre et liv, som er så selvstændigt muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at etablere tillidsfulde relationer til patienterne og at inddrage deres pårørende og relevante samarbejdspartnere. Patienterne er i gennemsnit indlagt i fire år, og et flertal af dem har dom til anbringelse.
Dine opgaver varierer og indebærer bl.a. at:
- lede afsnittet i et tæt samarbejde med oversygeplejersken.
- være behandlingsansvarlig overlæge for 16 patienter.
- forestå udredning og evt. mentalobservation, herunder at udarbejde høringssvar til statsadvokaturen og politiet.
- udarbejde behandlingsplaner med inddragelse af patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere.
- følge patienterne med planlagte stuegange.
- deltage i opfølgende afsnitskonferencer.
- behandle akutte psykiatriske tilstande.
I dagtimerne er der en almenmediciner til rådighed, der følger op på patienternes somatiske tilstande.
Hvem er du? Vi søger dig, som:
- har lyst til at lede og samarbejde i et miljø med forandringer.
- har evner og vilje til at lede og sikre kvalitet i patientbehandlingen i et helhedsorienteret perspektiv.
- er klar og tydelig i sin kommunikation og formidling.
- er god til at motivere medarbejdere, patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere.
Erfaring med ledelse og med retspsykiatriske patientforløb vil være en fordel.
Hvorfor skal du blive overlæge hos os? Du bliver en del af et godt lægefagligt miljø, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer, og hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussioner under de lange patientforløb.
Du får oplæring i det retspsykiatriske speciale, herunder introduktion til psykiatriloven, straffeloven samt andre nationale og internationale kurser. Du får også mulighed for at specialisere dig i en kompleks og spændende del af faget, der ligger i spændingsfeltet mellem behandlingspsykiatri, psykiatriloven og straffeloven.
Du refererer til cheflæge Peter W. Jantzen og deltager i et fagligt fællesskab med de øvrige overlæger. Du deltager i konferencer og visitationsmøder, og der er altid mulighed for sparring og supervision med kollegerne i afdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som læge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet og ansættes i en 8 skiftet vagt med rådighedstjeneste fra bolig.
Vi kan i øvrigt tilbyde en smukt beliggende lejebolig på Toftebakken tæt på centret, som en del af ansættelsen.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Har vi vakt din interesse? Har jobbet vakt din interesse, eller er du nysgerrig på at høre mere om afdelingen eller stillingen, er du mere en velkommen til at henvende dig til cheflæge Peter Worm Jantzen på 20538430.
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden
senest d. 24. marts 2025. Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi glæder os til at lære dig bedre at kende.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans og afdeling R på vores
hjemmeside og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”
Job i Psykiatrien”.