1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
UDLØBET

Statens Serum Institut

Afsnitsleder til Sekventeringsenheden på Statens Serum Institut

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2752729
|
Indrykket for 63 dage siden

Vi søger lige nu en afsnitsleder til Sekventeringsafsnittet i Afdelingen for Sekventering og Bioinformatik på Statens Serum Institut. Har du lyst til at arbejde med ledelse, samarbejde og optimering af analyser og arbejdsprocesser, så er jobbet måske noget for dig?

Jobbets indhold
Du vil fungere som daglig leder for afsnittets laboratorieteam, der består af fem medarbejdere, heriblandt fire laboranter og én akademiker. Det er et ungt og velfungerende team der sætter pris på en personlig ledelsestilgang med aktiv inddragelse i processer og beslutninger.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig drift som leder af sekventeringsenheden.
  • Sikre overblik, koordinering og prioritering af afsnittets opgaver og aktiviteter på tværs af instituttet.
  • Udvikling af enhedens kompetencer i henhold til afdelingens NGS strategi.
  • Koordinere automatisering og digitaliseringsprojekter med fokus på kvalitetssikring og sporbarhed.
  • Varetage det overordnede ansvar for afsnittets kvalitetsarbejde, i samarbejde med det kvalitetsansvarlige laboratoriepersonale.
  • Deltage i implementering af nye sekventeringsinstrumenter og metoder samt optimering af diverse arbejdsprocesser.
  • Koordinering af prøveflow mellem Sekventeringsenheden og samarbejdspartnere på tværs af SSI.
  • Sikre en konstruktiv og løsningsorienteret dialog mellem afsnittet og øvrige fagområder.

Din baggrund
Du har en relevant akademisk uddannelse indenfor molekylær mikrobiologi eller lignende, og gerne erfaring med, eller stor interesse for, personaleledelse. Derudover har du en grundlæggende forståelse for mikrobielle genomer samt en god indsigt i de metoder der benyttes til NGS analyser.

Erfaring og kvaliteter der vil være gavnlige for at lykkes i stillingen: 

  • Har stor lyst til at arbejde med ledelse og optimering af arbejdsprocesser i et moderne laboratorium.
  • Kan skabe struktur i varierende og komplekse arbejdsopgaver.
  • Er engageret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Erfaring med automatisering og pipetteringsrobotter, især Hamilton og Biomek platforme vil være et plus.
  • Er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Trives i et tværfagligt miljø.

Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, og flekstidsaftale. Dagligdagen er præget at direkte interaktioner og tilstedeværelse i laboratoriet.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Sådan er dit kommende team
Afdeling for Sekventering og Bioinformatik på SSI er en del af det nationale diagnostiske infektionsberedskab og varetager opgaver indenfor sekventering og det bioinformatiske setup i forhold til analyser af en lang række sygdomsfremkaldende mikroorganismer i Danmark. Afdelingen består af ca. 30 medarbejdere, hvor Sekventeringsafsnittet er den laboratoriebaserede del med i alt fem medarbejdere. Sekventeringsafsnittet er ansvarligt for genom-sekventering af både bakterier og virus, herunder SARS-CoV-2, samt varetagelse af mikrobiomanalyser og andre forskningsrelaterede aktiviteter. Analysemetoder er overvejende automatiserede på pipetteringsrobotter, hvilket hjælper til at sikre høj kapacitet og sporbarhed af prøver. Sekventeringsafsnittet arbejder desuden tæt sammen med øvrige akademikere i et udviklingslaboratorie, der varetager udvikling, automatisering og implementering af nye NGS-baserede metoder samt optimering og kvalitetssikring af eksisterende analyser.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning, også selvom du ikke opfylder alle vores forventninger til kriterier eller erfaring. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere. 

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 47 og 48.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, Afdelingschef Marc Stegger på mail [email protected] eller på tlf. 3268 8141. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleledelse efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afsnitsleder
København
Afsnitsleder
Hovedstaden
Daglig leder
København
Daglig leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DSB, Københavns Hovedbanegård

    Souschef til DSB 7-Eleven Københavns Hovedbanegård

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 16, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du en erfaren leder, der trives med at understøtte og udvikle selvledende medarbejdere? Har du et skarpt strategisk blik og evnen til at skabe sammenhæng og retning i et dynamisk miljø? Så er du må... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Veras Allé 28, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en visionær, nærværende og synlig leder, der kan inspirere og begejstre? Brænder du for at arbejde med og for mennesker med erhvervet hjerneskade? Kan du skabe følgeskab og samarbejde på tværs m... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Tromsøgade 2, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job