1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Hillerød
UDLØBET

Nordsjællands Politi, Lokalstation Hillerød

Akademiker søges til Det Specialiserede Team

Fuldtid

Permanent

Østergade 1, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2880191
|
Indrykket for 10 dage siden

Akademiker med stærke samarbejdsevner til Det Specialiserede Team og det tværfaglige arbejde med vold i nære relationer.
Har du lyst til at arbejde med forebyggelse og vil du gerne være med til at styrke politiets indsats mod fysisk og psykisk vold i nære relationer? Er du samtidig god til at samarbejde med mange forskellige mennesker? Vi søger en akademiker med relevant erfaring, som har evnerne til at omsætte og bidrage med nyeste viden om forebyggelse i det daglige arbejde med vold i nære relationer, og som samtidigt har virkelig gode samarbejds- og formidlingsevner. Du kommer til at arbejde udviklings- og driftsorienteret med sager om fysisk og psykisk vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser på tværs af politikredsens afdelinger. 


Dit arbejde i Det Specialiserede Team
Det Specialiserede Team i Nordsjællands Politi består af to civile nøglepersoner med akademisk baggrund og en politiuddannet nøgleperson med efterforskningsbaggrund. Til teamet er også knyttet politifolk og medarbejdere fra beredskabet, efterforskningen, forebyggelsen, efterretning- og analyse samt anklagemyndigheden. Du får en central rolle med at understøtte kollegerne i politikredsen med viden om kompleksiteten i sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. Du vil løbende understøtte især efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere i deres sagsbehandling samt medvirke til at forbedre og udvikle sagsgange og metoder i politikredsen, så politiets møde med borgerne, herunder i anmeldelsessituationen, bygger på nyeste forskning og viden samt har fokus på de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som kan støtte op om de forurettede, men også om gerningspersoner.

 

Samarbejdende og relationel
Du skal være god til at skabe relationer, have virkelig gode samarbejdsevner herunder kunne arbejde konstruktivt sammen med andre fagligheder end din egen. Det indebærer bl.a., at du kan tilpasse din kommunikation til forskellige typer af samarbejdspartnere, evner at sætte dig i deres sted og i fællesskab udvikle pragmatiske løsninger, som kan omsættes i praksis. 

 

Du skal have lyst at arbejde udviklingsorienteret og visionært, samtidig med at du skal forvente at indgå i direkte sagsbehandling (i nødvendigt omfang) med henblik på at understøtte forandringsprocesser og arbejdet med at implementere og operationalisere forskningsbaseret viden i praksis.

 

Dygtig formidler og procesorienteret
Du skal have gode formidlingsmæssige kompetencer samt sans for og mod på at lave udviklingsarbejde i en kompleks organisation, hvor forandring kan kræve tålmodighed, løbende dialog og pragmatiske løsninger. Konkret kommer du endvidere til at arbejde med målrettede og skræddersyede efter- og videreuddannelses indsatser, sagssupervision, bidrage til forskellige udviklingsprojekter, fx med det formål at styrke vidensniveauet og bidrage til at øge den metodiske bevidsthed i organisationen, bidrage til udvikling af nye metoder og/eller metodiske værktøjer, bidrage til at styrke visiteringsprocedurer, optimere koordinering af sager internt i politikredsen, bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem politiet, øvrige myndigheder og relevante hjælpeorganisationer, udarbejde målrettede arbejdsgangsbeskrivelser samt deltage i politiets lokale og nationale erfaringsnetværk på området.

 

Erfaring med fagområdet og med implementering  
Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse, fx antropolog, psykolog eller jurist eller har en anden socialfaglig baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med enten sager om fysisk og psykisk vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser, eller at du har erfaring med at implementere initiativer i en lignende kontekst eller anden relevant erfaring med at arbejde med en sådan opgave. 

 

For at sikre et effektivt og velkørende team, forventer vi, at du har relevant erhvervserfaring, så du selvstændigt, men i tæt samarbejde med ledelsen og de øvrige medlemmer i Det Specialiserede Team, kan håndtere driften og koordineringen i teamet. Vi anser det for en fordel, hvis du har erfaring fra politiet herunder har anklagererfaring.

 

Du skal være drevet af at arbejde udviklingsorienteret og visionært, da du skal være med til at udvikle måden, hvorpå Nordsjællands Politi arbejder med sagområderne, men du skal også kunne trives i lejlighedsvis at skulle indgå i sagsdriften for at understøtte udviklings- og relationsarbejdet i de efterforskende enheder.  Det forudsættes, at du har god forståelse for politiets organisation eller hurtigt kan tilegne dig denne viden. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. 

 

Dit primære arbejdssted bliver på politistationen i Hillerød, Østergade 1, 3400 Hillerød. 

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt og efter nærmere aftale. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Hemmeligt” Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Kontakt og ansøgning 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Politikommissær Ingrid Hauge Wøggsborg på mail [email protected] eller telefonisk på 41316756. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Om Nordsjællands Politi

I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.000 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer. 

 

Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook og Twitter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
Hillerød
Akademiker
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
Hillerød
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Uddannet lægesekretær/SAK til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Munkeengen 22, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Munkeengen 22, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Rønnekrogen 4, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job