1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Steno Diabetes Center Aarhus

Akademiker søges til projekt om Type 2-diabetes i Almen praksis - Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2730736
|
Indrykket for 1 dage siden

Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en akademiker med erfaring i projektledelse inden for almen praksis, type 2-diabetes og brug af blodsukkersensorer. Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter.

Som akademiker hos SDCA bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes særlig højt. SDCA søger en skarp akademiker med gode projektledelses- og kommunikative egenskaber til selvstændigt at kunne drive større projekter i samarbejde med kolleger ved SDCA. Du vil som akademiker blive tilknyttet projektet "Sensorer i Almen praksis", som skal undersøge værdien af at anvende blodsukkersensorer i behandlingen af Type 2-diabetes. 

Om stillingen

Dine primære opgaveområder vil være 

  • at drive og projektlede projektet "Sensorer i Almen praksis" fra planlægning til dataindsamling
  • at bidrage i planlægning og afholdelse af temadage for kommunale medarbejdere   
  • at bidrage i andre projekter omhandlende type 2-diabetes i almen praksis og/eller kommuner. F.eks. projektledelse af effektevaluering af lokalt udviklede patientuddannelser
  • at bidrage i evalueringen af projektet "Sensorer i Almen praksis" 
  • Ad hoc-opgaver, analyser, formidling mv.

Vi forestiller os, at du 

  • har erfaring som projektleder/konsulent inden for sundhedsområdet
  • har en sundhedsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau
  • har gode kommunikative kompetencer – i både skrift og tale
  • er udviklingsorienteret, god til at få ting til at ske og drives af at skabe løsninger
  • har erfaring med forebyggelsesarbejdet kommunalt
  • har et hjerte der banker for god projektledelse og sundhedsfremme 
  • har erfaring med publicering i videnskabeligt tidsskrift

Derudover er du

  • analytisk stærk og god til at bevare overblikket
  • en stærk kommunikator
  • god til tværfagligt samarbejde
  • omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger
  • en god kollega med let til smil og humor, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og er med til at løfte ansvar og opgaver i en travl hverdag

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads baseret på en innovativ tilgang
  • en dynamisk hverdag med et udfordrende og afvekslende job
  • faglig og personlig udvikling
  • et godt arbejdsfællesskab med engagerede kollegaer

Løn-og ansættelsesvilkår

  • Du skal kunne tiltræde 1. december 2024 eller snarest derefter 
  • Stillingen er fast og på 37 timer om ugen 
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
  • Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital 

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Annelli Sandbæk på telefon 2128 2073 mellem kl. 9 og 12 de fleste hverdage.

Send ansøgning

Du kan søge stillingerne ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er søndag den 13. oktober. 

Hvem er vi? 

SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. 

I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får ca. 200 kollegaer med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

Baggrund

I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen.

SDCA er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetes - uanset hvor man bor og modtager behandling.

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på FacebookLinkedIn og Twitter.

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
Aarhus
Akademiker
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Molekylær Medicinsk Afdeling

    Klinisk akademiker til MOMA, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital har et vikariat på fuld tid til besættelse den 1. december 2024 eller efter aftale. Vi søger en fagligt stærk akademiker med baggrun... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hedeager 2, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job