Interesserer du dig for økonomiske modeller og samfundsøkonomi? Og kunne du tænke dig at være med til at præge den økonomiske politik på beskæftigelsesområdet og sætte tal på, hvad store og små ændringer koster? Så har vi en spændende stilling i Beskæftigelsesministeriets Kontor for Økonomi. Politik og økonomi i praksis I Kontor for Økonomi er det vores opgave at sikre, at politiske beslutninger og prioriteringer på Beskæftigelsesministeriets område sker på et klart økonomisk grundlag. Det indebærer en række forskelligartede og tværgående opgaver. Vores kontor er blandt andet ansvarlig for at udarbejde skøn over de økonomiske konsekvenser ved ændringer på området, herunder påvirkningen på arbejdsudbuddet. Det kan være beregninger, der skal bruges i det regeringsinterne arbejde ved forberedelse af politisk udspil, lovforslag og i svar til folketinget mv. Vi regner på tværs af hele ministeriets område (fx folkepension, dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp) og løser vores opgaver i tæt samarbejde med husets fagkontorer, vores analysefolk og vores styrelser – og så bruger vi i videst mulig omfang det omfattende data, vi har til rådighed. Herudover har vi et tæt samarbejde med Finansministeriet om kvalificering af konkrete beregninger og anvendelse af vores regneprincipper.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Økonomiske konsekvensberegninger af lovforslag, politiske udspil mv.
- Analyse og betjeningsoplæg, der kan danne grundlag for økonomiske prioriteringer og nye politiske aftaler
- Betjening af ministeren og departementschefen i sager af økonomisk karakter, fx i forbindelse med svar til Folketinget og dialog med arbejdsmarkedets parter og andre nøgleinteressenter
Ovenstående opgaver vil give dig en unik indsigt i og mulighed for at arbejde med de økonomiske modeller og registerdata på beskæftigelsesområdet samt give dig et stort indblik i de politiske beslutningsprocesser styringen de offentlige finanser, herunder finansloven.
Om kontoret Du bliver en del af et kontor med 25 dygtige kollegaer, en souschef og to kontorchefer, hvor vi vægter det sociale højt. Vi prioriterer samtidigt et fagligt stærkt miljø, hvor vi i fællesskab løfter niveauet for vores arbejde. Vi lægger derfor stor vægt på, at du er en god kollega, og at du har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt.
Bliv vores nye kollega Vi søger en ny kollega, der har lyst til at skabe et godt og solidt grundlag for fremtidens politikudvikling og som brænder for at arbejde med økonomiske konsekvensberegninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfundsfaglig profil fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon eller lignende
- Har en analytisk stærk profil med et højt fagligt niveau
- Har lysten til at arbejde med registerdata og økonomiske modeller
- Har kendskab til SAS og/eller Python samt Excel
- Er nysgerrig og har gåpåmod
- Er socialt anlagt og god til at samarbejde på tværs – både internt i ministeriet og med eksterne samarbejdspartnere
- Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation og tæt på politiske processer
Vi søger både nyuddannede og kandidater med et par års erfaring. Kendskab til beskæftigelsesområdet og/eller lovmodeller er en fordel, men ikke nødvendigt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling og med opstart 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Dit daglige arbejdssted er Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Pontoppidan Sørensen på tlf. 29381302/mail:
[email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.:51622762.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk
senest tirsdag den 17. september 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 38 og 39.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.