Gør en forskel for de mindste børn som vores nye kollega i Børne- og Undervisningsministeriet. Brænder du for politikudvikling og politisk betjening? Vil du være med til at sætte retning for udvikling af et stort velfærdsområde - dagplejen, vuggestuer og børnehaver? Så er du måske vores nye kollega i Kontor for Dagtilbud i Børne- og Undervisningsministeriets departement. Om arbejdsopgaverne Som vores nye kollega i Kontor for Dagtilbud vil du blive en del af et kontor med en masse spændende opgaver. Børneområdet fylder politisk og i medierne, og der er derfor også mange løbende ad hoc opgaver, som giver et spændende arbejdsmiljø med en kombination af dag-til-dag ministerbetjening, politiske sager og udviklingsarbejde.
Din hverdag vil være præget af løbende betjening af ministeren, herunder udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg, besvarelse af henvendelser fra Folketinget, presseberedskaber, forberedelse af møder og forhandlinger, ny lovgivning samt generelle opgaver der knytter sig til udvikling af dagtilbudsområdet. Du vil få selvstændigt ansvar for forskellige områder og projekter. Vi samarbejder bl.a. med andre kontorer i departement, ministeriets to styrelser og andre ministerier samt med vidensmiljøer og de centrale parter på området, fx KL, BKF, BUPL, FOA, FOLA og DLO.
Aktuelt arbejder vi bl.a. med en kvalitetsundersøgelse, minimumsnormeringer, tidlig indsats og børn i udsatte positioner, børns trivsel, rekrutteringsudfordringer, opkvalificering, frisættelse, afbureaukratisering, internationale opgaver mv.
Om kontoret Kontoret har ansvar for rammerne og udviklingen dagpleje og daginstitutioner til 0-6-årige børn og private pasningsordninger. Vi arbejder med politisk betjening af minister og Folketing og en lang række andre opgaver på børneområdet, ligesom vi har en central funktion i ideudvikling og igangsættelse af nye initiativer på området. Kontor for Dagtilbud er placeret i Afdelingen for Dagtilbud og Grundskole, og kontoret består af 9 medarbejdere og en kontorchef.
Om os Vi er et kontor, hvor vi har det sjovt sammen, hvor vi interesserer os for hinanden og hjælper hinanden. Du får kolleger med et højt kompetenceniveau og et stort engagement, hvor faglig sparring om opgaverne er en integreret del af vores kultur, som giver dig mulighed for at blive dygtigere. Vi har fokus på trivsel og medarbejderudvikling.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.jur. eller lignende. Vi forventer, at du interesserer dig for policy-udvikling, har et skarpt politisk blik, er rigtig god til at skrive, og at du trives med at have mange bolde i luften. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet i et departement eller fra centraladministrationen i øvrigt - fx som fuldmægtig eller student.
Vi forventer herudover, at du:
- har interesse for velfærdspolitik
- har stærke analytiske og faglige kompetencer
- har særdeles gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver, få skabt overblik og på samme tid have blik for detaljerne
- har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift på det område og de opgaver, som du har ansvaret for
- trives med et stort selvstændigt ansvar i et til tider hektisk miljø
- har stærke samarbejdsevner og bidrager til at det er sjovt at gå på arbejde
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om to stillinger med mulighed for ansættelse som enten fuldmægtig eller specialkonsulent. Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2025.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Arnsfelt McPhail på telefon 2583 6405. Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside
www.uvm.dk.
Sådan søger du Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest
mandag den 17. februar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8 og 9. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job.
Der vil være en case i forbindelse med samtalen for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt
.