Brænder du for avanceret videnskabelig databehandling og kan du bidrage til udviklingen og driften af state-of-the-art computing infrastruktur? Så søger Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en engageret akademisk medarbejder inden for Scientific Computing til at støtte og videreudvikle vores forskningsinfrastruktur inden for strukturel biologi og AI-metoder inden for biomolekylær forskning. Vi tilbyder en spændende stilling i et dynamisk forskningsmiljø, hvor du bliver en central del af det team, der bla.a. understøtter The Danish National Cryo-EM Facility (EMBION) og vores øvrige forskningsaktiviteter.
Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet søger en erfaren Scientific Computing Specialist til vores High-Performance Computing facilitet med start den 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er en fuldtidsansættelse (37 timer/uge).
Forventet startdato og varighedDer er tale om en tidsubegrænset fastansættelse (permanent stilling) med start den 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Du vil blive en central del af vores team, hvor du sammen med erfaren Scientific Computing Specialist Jesper Lykkegaard Karlsen vil stå for driften og udviklingen af vores forskningsinfrastruktur.
Du forventes at bidrage til:
- Udvikling og implementering af moderne AI-baserede løsninger til videnskabelig dataanalyse
- Drift og optimering af vores High-Performance Computing (HPC) infrastruktur
- Support og udvikling af specialiserede softwareløsninger til forskere og studerende
- Integration af nye teknologier og metoder i vores eksisterende infrastruktur
Du vil primært arbejde med:
- Installation, vedligeholdelse og optimering af videnskabelig software
- Udvikling af innovative løsninger til dataanalyse og -processering
- Support af brugere på forskellige niveauer, fra studerende til senior forskere
- Implementation af moderne AI og machine learning værktøjer til biomolekylær forskning
- Systemadministration og netværksopgaver
Stillingen vil fokusere på aspekter af:
- Scientific computing og HPC-administration
- AI og machine learning i forskningskontekst
- Strukturel biologi software og databehandling
- Brugerunderstøttelse og -uddannelse
Du vil blive involveret i:
- Daglig drift af computing faciliteter
- Udviklingsprojekter inden for AI og dataanalyse
- Undervisning og workshops
- Assistance med videnskabelig illustration og visualisering
- Teknisk support til forskningsprojekter
Aktiviteterne vil blive gennemført i tæt samarbejde med erfaren Scientific Computing Specialist Jesper Lykkegaard Karlsen, som du vil dele ansvaret for facilitetens drift med. Derudover vil du samarbejde med forskere, studerende og teknisk personale ved instituttet, særligt i forbindelse med EMBION (The Danish National Cryo-EM Facility) og andre forskningsgrupper der anvender vores faciliteter.
KvalifikationerFor at være kvalificeret til stillingen kræves en Ph.d.-grad inden for molekylærbiologi, bioinformatik, scientific computing eller tilsvarende felt. Du skal have en dokumenteret evne til at bygge bro mellem molekylær-biologisk forskning og advanced computing løsninger.
Din profil og faglige kvalifikationer:- Dokumenteret erfaring med udvikling af computerbaserede løsninger til molekylærbiologiske forskningsproblemstillinger
- Solid forståelse for molekylærbiologiske metoder og problemstillinger, særligt inden for strukturel biologi
- Erfaring med HPC-miljøer og scientific computing
- Programmeringserfaring i relevante sprog som Python, bash scripting eller lignende
- Kendskab til moderne AI-metoder og deres anvendelse i molekylærbiologi
Erfaring med:
- Indgående kendskab til Linux arkitektur og systemadministration
- Solid erfaring med automatisering og scripting i Linux-miljøer
- Installation og vedligeholdelse af videnskabelig software i Linux miljøer
- Udvikling af brugervenlige løsninger til komplekse dataanalyser
- Support og vejledning af forskere og studerende
- Implementering af AI/machine learning værktøjer i forskningskontekst
Personlige kompetencer:
- Stærke analytiske evner og systematisk tilgang til problemløsning
- God til at kommunikere komplekse tekniske emner til forskellige målgrupper
- Selvstændig og proaktiv arbejdsstil
- Struktureret og god til at håndtere mange samtidige opgaver
- Serviceminded og god til at samarbejde på tværs af faggrupper
Om Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG)MBG har omkring 350 ansatte - heraf 158 videnskabelige medarbejdere, 77 tekniske og administrative medarbejdere, 83 ph.d.-studerende, 35 specialestuderende. 165 af instituttets medarbejdere og ph.d.-studerende kommer fra udlandet fra 49 forskellige lande. Derudover har instituttet 541 kandidat- og bachelorstuderende (i molekylærbiologi og molekylær medicin).
MBG’s vigtigste opgaver er at give forskningsbaseret undervisning på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, at udføre forskning
på internationalt niveau, at udveksle viden med erhvervslivet samt at formidle forskningsresultaterne til instituttets interessenter.
Forskningen ved instituttet spænder fra grundlæggende til anvendt forskning inden for molekylærbiologi. Instituttet er organiseret i seks forskningssektioner og forskellige tværfaglige centre. Forskningsområderne dækker bredt fra bakterier, gær, planter og til mennesker. Disse organismer studeres helt fra strukturer af proteiner, funktioner af gener, cellers funktion til fysiologi af hele organismer.
Arbejdssted og ansættelsesområdeArbejdsstedet er Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt informationYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Professor Esben Lorentzen,
[email protected]. FormaliaLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk