1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Randers

Region Midtjylland - Afdeling for Folkeundersøgelser

Akademisk medarbejder med ansvar for fundraising, forskningsadministration og samarbejde med Aarhus Universitet (barselsvikariat for perioden: d. 1. maj 2025 – 30. juni 2026)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2857097
|
Indrykket for 7 dage siden

Universitetsklinik for Kræftscreening (UNICCA), Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers (Kræftscreening i Region Midtjylland - Sundhed - Region Midtjylland (rm.dk)), søger en akademisk medarbejder med erfaring og kompetencer inden for fundraising og økonomi, fx fra lignende stilling eller fra eget ph.d.-projekt.

Arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvar for afdelingens fundraising. Dette inkluderer fx hjælp til forskere med planlægning af strategi for fundraising og løbende kontakt til relevante fonde med henblik på mulighed for at opnå fondsstøtte. 
  • Koordinering af den samlede afdelings fondsansøgninger, sikring af ensartet linje i udformning af budgetter m.v.
  • Overordnet ansvar for administration af afdelingens FAS-konti, herunder fx kontakt med vores europæiske samarbejdspartnere i aktuelle EU-projekter (i tæt samarbejde med bevillingshaverne). 
  • Bidrag til forskernes aflæggelse af regnskaber til fonde (hjælp til selvhjælp). 
  • Primære kontaktperson i Universitetsklinik for Kræftscreenings samarbejde med Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Region Midtjylland, hvad angår forskning i afdelingen.
  • Koordinator og bidragyder i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitet (TTO) og Region Midtjylland, hvad angår forskningskontrakter, samarbejde med industrien m.v. 
  • Forskningsrelaterede PA-opgaver for afdelingsledelsen
  • Ad hoc opgaver 

Funktionsbeskrivelse

Afdeling for Folkeundersøgelser har ansvar for administration, planlægning, udvikling og forskning i kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland. Siden 2020 har afdelingen været tilknyttet Aarhus Universitet som Universitetsklinik for Kræftscreening. I alt er der tilknyttet cirka 30 medarbejdere i Afdeling for Folkeundersøgelser. 

Universitetsklinikken består pt. af en klinisk professor, to kliniske lektorer, post docs, ph.d.-studerende og en projektmedarbejder. Desuden er der løbende tilknyttet specialestuderende og forskningsårsstuderende. Universitetsklinikken har ansat en datamanager på fuld tid. Aktuelle ansatte, forskningsstrategi, årsrapporter, publikationsliste m.v. kan ses på universitetsklinikkens forskningshjemmeside: www.cancerscreeningresearch.rm.dk

Nødvendige kvalifikationer 

  • Relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med fundraising
  • Erfaring med håndtering af budgetter og regnskaber
  • Stærke skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Stærk samarbejdsforståelse og evne til at skabe netværk 
  • Høj professionalisme og loyalitet over for rammerne i afdelingen
  • Forskningserfaring – evt. fra en ph.d. – kan være en fordel

Vores nye medarbejder vil referere til afdelingsledelsen i Afdeling for Folkeundersøgelser, der består af cheflæge, klinisk professor Berit Andersen og afdelingschef Gitte Jessing. 

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat senest fra d. 1. maj 2025. Barselsvikariatet løber frem til d. 30. juni 2026. Der vil være mulighed for introduktion/oplæring ved vores nuværende medarbejder i funktionen, inden denne går på barsel.  

Universitetsklinik for Kræftscreening tilstræber fleksible arbejdsvilkår, og der er fleks-tid i afdelingen. Af hensyn til at opretholde et aktivt og dynamisk forsknings- og uddannelsesmiljø prioriterer vi fremmøde og nærvær højt, så der er mulighed for daglig sparring. Der er plads til at arbejde hjemmefra i et aftalt omfang. 

Ansøgningsfristen er søndag d. 23. marts 2025. 

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag d. 25. marts 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse. Der må påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge, Klinisk Professor Berit Andersen på tlf: 7842 0171 eller e-mail: [email protected]. eller Afdelingschef, MPH, MBA, Gitte Jessing på tlf: 7842 0183 eller e-mail: [email protected]

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialkonsulent
Randers
Specialkonsulent
Midtjylland
Kontor og administration
Randers
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Lærings- og Kompetencecenter-Fælles

    Administrativ medarbejder til Socialområdet

    Deltid

    Ydervangen 1, 8920 Randers NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Kongelysdalen 6, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Biografgade 3, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Blommevej 40, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job