Brænder du for at arbejde på et museum, hvor du får ansvar for ikke blot at passe på vores mange gode genstande og historier, men også for at sikre, at de når fra samlinger og arkiver og videre rundt i organisationen? Så er det måske dig, vi leder efter!
Lige nu søger Ringkøbing Fjord Museer en akademisk medarbejder med samlings- og arkivkompetencer til vores Team Historie & Udstilling. Vi er et lille team, men vi varetager mere end 10.000 års vestjysk historie. Historie vi blandt andet er med til at sætte i scene gennem verdensklasseudstillinger, formidling og foredrag og ikke mindst ved inddragelse af museets store samling.
Vi sætter faglighed højest, elsker at nørde sammen og nyder at dele vores passion for historien - både med kolleger, men i særdeleshed med vores 300.000 gæster.
Vi forventer, at du:
- Har en kandidatuddannelse i historie eller andet fagrelevant for arbejdet med primært nyere tids kulturhistorie
- Kendskab til samlingsdatabasen SARA er en klar fordel, men ikke et krav
- Kendskab til arkivdatabasen Arkibas er en klar fordel, men ikke et krav
- Har lyst til at engagere dig i lokalhistorien i et tæt samarbejde med lokalarkiver m.fl.
- Har interesse og evner for at arbejde med lokalhistorie på måder, der gør den relevant for et alment publikum
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af fagligheder
- Er systematisk
- Har gode IT-kompetencer
- Er social, men kan også arbejde selvstændigt
- Er åben for alle typer faglige opgaver, ofte i et bredt musealt virke
Vi kan tilbyde dig:
- Et miljø hvor kultur og historie er nærværende og bærende i vores beslutninger
- Dybt engagement og høj faglighed inden for organisationens forskellige afdelinger
- Et job med mening, hvor vi brænder for at fortælle både små og store historier
- En alsidig arbejdsplads, hvor dagene sjældent ligner hinanden
- Stor frihed til at tilrettelægge hverdagen og arbejdet, med mulighed for hjemmearbejdsdage
- En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel struktur og tone
- En arbejdsplads, hvor vi håber, du vil være i rigtig mange år, så du kan få historien under huden - ligesom mange af dine kolleger
- En familievenlig arbejdsplads med kolleger, som bidrager og hjælper hinanden
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Registrerings- og samlingsarbejde vil være en en væsentlig del af din ansættelse
- Samarbejde med og yde rådgivning til kommunens mange frivilligt drevne lokalarkiver
- Øvrige historiefaglige opgaver, herunder fx skrive artikler, holde foredrag, være “back-end- fagligheden” i museets udadrettede formidlingsopgaver og bidrage med viden til museets øvrige teams.
Om din nye arbejdsplads:
Du bliver en del af Team Historie & Udstilling på Ringkøbing Fjord Museer, hvor faglighed, sammenhold og godt arbejdsmiljø er vigtigt. Vi er ét team ud af flere på et museum med mange fagligheder og et godt samarbejde. Vores team har ansvaret for hele museets samling, vi formidler den lokale historie og sætter den i en national og international kontekst, blandt andet gennem udstillinger, guidede ture, foredrag og bøger.
Ringkøbing Fjord Museers historie går mere end 100 år tilbage, dækker mere end 10.000 års historie, formidlet på museets 10 besøgssteder, hvoraf de største er Bork Vikingehavn, Lyngvig Fyr og Naturkraft. Vores samling bor i Skjern og Ringkøbing, og lokalarkiverne er spredt rundt i hele Danmarks geografisk største kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Fuldtidsstilling på 37 timer, dog mulighed for ned til 30 timer
- Der er tale om en treårig ansættelse med mulighed for forlængelse
- Arbejdet finder primært sted på museets magasin, men arbejde på museets øvrige afdelinger kan forekomme, derfor vil kørekort og egen bil være nødvendigt
- Løn aftales efter kvalifikationer med udgangspunkt i kommunernes lønaftaler
- Du refererer primært til teamlederen for Team Historie & Udstilling
Ansøgning:
- Ansættelse pr. 1/5-2025 eller snarest derefter Samtaler forventes afholdt primo april.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Team Historie & Udstilling Caroline E. Larsen på [email protected] eller 5150 9699.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.