1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
Udløber snart

Energistyrelsen

Akademisk medarbejder til myndighedssamarbejde på PtX-området i Energistyrelsen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758360
|
Indrykket for 5 dage siden
Power-to-X er et højt prioriteret område både politisk og blandt en lang række aktører. Energistyrelsens PtX-sekretariat understøtter sektorens udvikling gennem samarbejde med en lang række myndigheder for miljø, planlægning, sikkerhed osv., som alle har en rolle at spille i godkendelse af PtX-anlæg. Vi har nu brug for en ekstra kollega, som kan videreudvikle vores myndighedssamarbejde og kan hjælpe med at gøre det lidt lettere at være PtX-udvikler i Danmark.

PtX-sekretariatets opgave er bl.a. at sikre rammevilkårene og udarbejde reguleringen til denne nye forsyningssektor. PtX har tråde ud i mange dele af energisystemet, og vi arbejder med alle dele af værdikæden fra brintproduktion, transport, anvendelse, og samspillet til resten af energisystemet lige fra havvind til brændstofproduktion. PtX-anlæg og brintrør er omfattet af en lang række regler for miljø, sikkerhed mv., og det opleves af mange som en forsinkende jungle. Derfor har vi hele tiden brug for at udvikle vores myndighedssamarbejde og finde nye måder at samarbejde og gøre tingene lettere for sektorens aktører, kommuner og andre myndigheder.

Om jobbet Myndighedssamarbejdet er forankret i PtX-taskforcens myndighedsarbejdsgruppe, som har eksisteret i godt to år. Arbejdsgruppen består af 21 myndigheder, som hidtil har mødtes 5-10 gange om året, hvor fokus har været på at danne overblik over eksisterende regler og processer samt undersøgelser af forskellige muligheder for effektiviseringer.

Derudover behandler vi en række sager om hurtigere myndighedsbehandling af div. energiprojekter og er dybt involveret i etableringen af de første brintrør i Danmark, som også skal myndighedsbehandles i en række statslige myndigheder og en lang række kommuner. Det er en hverdag med mange afvekslende opgaver og masser af kommunikation på tværs af myndigheder, sektorens interessenter og rundt i Energistyrelsen.

Vi løser de fleste opgaver på tværs af teamet og arbejder tæt sammen, men du vil få ansvaret for at drive arbejdet med myndighedsarbejdsgruppen og videreudviklingen af denne i samspil med det øvrige myndighedsrelaterede arbejde. Dette indeholder:

  • Varetage koordineringen af vores arbejdsgruppe for myndigheder på PtX-området.
  • Videreudvikle konceptet for arbejdsgruppen i samspil med teamets øvrige myndighedsrelaterede opgaver.
  • Deltage i vores arbejde med myndighedsprocesser omkring Energinets projekt om etablering en kommende brintinfrastruktur.
  • Udarbejde beslutningsoplæg og mindre analyser, bl.a. inden for reguleringen på PtX-området. Det kan fx handle om planlægning for PtX-anlæg uden for byerne eller kontakt med naboer og borgere.
  • Bidrage til og koordinere processer og regeringssager på PtX-området.
  • Besvare henvendelser fra borgere, virksomheder og andre myndigheder om PtX.
Om dig Du har en relevant samfundsfaglig videregående uddannelse med fokus på miljø, planlægning eller grøn omstilling grønne omstilling. Det er en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til PtX-området og myndighedsprocesser for lignende områder såsom plan- og miljøregulering. Derudover forventer vi, at du:

  • Er proaktiv, udadvendt og opsøgende i dit arbejde og væremåde
  • Kan skabe gode, konstruktive samarbejder på tværs af fagligheder og organisationer
  • Kan skære ind til benet i fagligt komplekse problemstillinger og analyser
  • Er god til at formulere dig kort og præcist skriftligt og mundtligt på dansk, så alle kan forstå det
  • Kan strukturere dit arbejde og prioritere din tid fornuftigt.
  • Indsigt i kommunal planlægning, miljø- og risikosagsbehandling eller lign. myndighedsprocesser
  • Viden om lokal accept og borgerinddragelse i forbindelse med energianlæg mv.
  • Erfaring med at drive faglige arbejdsgrupper, netværk eller lign.
  • Erfaring fra embedsværket eller en anden politisk styret organisation og med politiske beslutningsprocesser.
Om os PtX-sekretariatet er en del af enheden for brint og grønne brændstoffer, som består af knap 25 medarbejdere fordelt på flere teams og hører hjemme i København. Kollegaerne i enheden har en bred faglighed af både økonomer, jurister, teknikere og generalister.

Enhedens arbejde er præget af høj faglighed, et godt samarbejde og en udfordrende hverdag med frihed under ansvar og faglige udviklingsmuligheder. Du vil skulle arbejde tæt sammen med gode kollegaer i enheden og på tværs af hele Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Vi har det sjovt med at gå på arbejde, og vi vægter godt humør og holdånd højt – også i en hverdag, hvor tempoet nogle gange er højt. Vi har det godt sammen, og der er mulighed for at deltage i fredagsbar og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Sidsel Horsholt på tlf. 33926802 eller teamleder for PtX-sekretariatet Søren Ebbehøj Lyng på tlf. 33923858

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den xxx.

Samtaler forventes afholdt i ugerne 41 og 43 med henblik på opstart 1. januar 2025.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
København
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Hjemløse- og Udsatteenheden - Myndighed 2

    Sagsbehandler til Hjemløse- og Udsatteenheden Myndighed 2, hvor housing first tilgangen og høj faglighed er i fokus

    Fuldtid

    Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Motiveres du af det borgernære sociale arbejde, og vil du være med til at sikre høj kvalitet i indsatserne til udsatte og hjemløse københavnere? Vi leder efter dig som er sagsbehandler, der med din fa... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Krumtappen 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vi søger tre nye kollegaer til afdelingen for Særlige Ydelser, Refusion og Kontrol. I afdelingen for Særlige Ydelser, Refusion og Kontrol håndterer vi udbetaling af ressourceforløbsydelse, ledighedsyd... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job