1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Center for Kræft og Sundhed København

Akademisk medarbejder til Center for Kræft og Sundhed København

Fuldtid

Permanent

Nørre Allé 45, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2827379
|
Indrykket i dag

Har du lyst til at arbejde med kvalitetsudvikling og digitalisering indenfor rehabilitering af borgere med kræft?
Og vil du være en del af et fagligt fyrtårn både nationalt og internationalt? 

I Center for Kræft og Sundhed København tilbyder vi individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb med fokus på både fysiske, psykiske og sociale behov. Vi er stolte og ambitiøse i forhold til kerneopgaven – kræftrehabilitering – og har en vidensbaseret og nysgerrig tilgang til arbejdet. Udvikling og forbedring er en del af centrets DNA. 

Du vil komme til at indgå i vores udviklingsteam på 5 medarbejdere med akademisk baggrund.  

Dine arbejdsopgaver
Opgaverne i teamet kan overordnet deles op i tre områder: stabsfunktion, kvalitet og vidensarbejde og omfatter bl.a.: 

  • understøttelse af centrets ledelse, bl.a. med data, og tæt samarbejde med Centralforvaltningen i Københavns Kommune  
  • understøttelse og justering af centrets eksisterende tilbud og arbejdsgange samt udvikling og implementering af nye i samarbejde med dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere med sundheds- og socialfaglig baggrund
  • udvikling af rehabiliteringsindsatser i samarbejde med øvrige aktører lokalt, regionalt og nationalt fx videns- og forskningsinstitutioner
  • bidrage til at centret er kendt som fagligt fyrtårn indenfor kræftrehabilitering ved at skabe og dele resultater ift. kerneopgaven: At københavnere diagnosticeret med kræft bevarer eller fremmer helbredsrelateret livskvalitet under og efter kræftsygdom og behandling

Nogle af de store opgaver som ligger foran os er at

  • producere og formidle viden om centrets kerneopgave
  • implementere digitale løsninger som integreret del af rehabiliteringsforløb og indsatser, herunder i centrets træningstilbud
  • arbejde med en systematisk differentiering af rehabiliteringsforløb og indsatser
  • arbejde med implementering af nationale standarder og handlingsplaner som kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom og Kræftplan V

Vi forventer, at du

  • har en sundhedsfaglig baggrund, gerne som fysioterapeut, med en relevant overbygning på master eller kandidatniveau
  • har erfaring (minimum fem år) med at arbejde som udviklingskonsulent, herunder erfaring med digitalisering
  • har kendskab til og interesse for dagsordnerne indenfor sundhedsvæsnet
  • har erfaring med projektledelse, implementering og forankring
  • har erfaring med og kan lide at samarbejde med både akademiske og sundhedsprofessionelle kollegaer
  • kan anvende, omsætte og formidle data til forbedringer i praksis
  • er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation og er i stand til at tilpasse kommunikation til målgruppen, fx til sundhedsprofessionelle, ledelse, det politiske niveau samt oplæg på konferencer og til forskellige medier 
  • har en positiv, opsøgende og nysgerrig tilgang og kan fungere i tillidsbaseret ledelse

Derudover er det en fordel, hvis du

  • har efter/videreuddannelse og erfaring med projekt-/procesledelse
  • har erfaring med grundlæggende databearbejdning i Excel
  • har erfaring med forskellige former for evalueringer (kvalitative og kvantitative)

Vi tilbyder 
Vi tilbyder et job i unikke omgivelser og mulighed for at arbejde sammen med kollegaer med et højt fagligt ambitionsniveau og faglig stolthed. Der er en uformel omgangstone i centret og i dagligdagen er der mulighed for tæt sparring med kollegaer og ledelse. Der er mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse.  

Kort om Center for Kræft og Sundhed 
Center for Kræft og Sundhed København er et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune (KK) og Kræftens Bekæmpelse (KB) og har eksisteret siden 2007. Center for Kræft og Sundhed København tilbyder rehabilitering til borgere med en kræftsygdom og med bopæl i KK. Henviste borgere tildeles en sundhedsfaglig kontaktperson (fysioterapeut, ergoterapeut, diætist eller sygeplejerske), som gennem rehabiliteringsforløbet har den primære kontakt med borgeren. Sammen planlægger borger og kontaktperson forløb og indsatser målrettet fysiske, psykiske og sociale behov. Ved behov inddrages pårørende i forløbet. 

Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingen er ledig fra den 1. april 2025. Den ugentlige arbejdstid er 30-37 timer. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer. 

Yderligere oplysninger 
mere information om centret på www.kraeft.kk.dk. Du kan endvidere kontakte centerchef Dorte Hofland på 21 29 36 57 eller teamkoordinator Karen Trier på 60 29 82 11. 

Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025 
Vi holder to ansættelsessamtaler: 1. samtale den 19. februar og 2. samtale den 21. februar. Til 2. samtale skal du forberede en case forud for samtalen. Hvis du bliver indkaldt til samtale, får du besked senest den 18. februar. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
København
Fysioterapeut
Hovedstaden
Udviklingskonsulent
København
Udviklingskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Nyuddannet udviklingskonsulent med evner indenfor forandringsledelse til Udviklingsenheden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Sigurdsgade 26, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du være med til at sætte retningen for fremragende undervisning af fremtidens fysioterapeuter på Københavns Professionshøjskole (KP)? Og vil du være med til at uddanne fysioterapeuter, som med stæ... Læs mere
    Københavns Professionshøjskole S/I
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kirsebærhaven 20, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vi søger en fysioterapeut til et barselsvikariat. Hvem er vi? Center for Rehabilitering og Akutpleje er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder med 158 midlertidige pladser. Vi har tre sp... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job