Er du en stærk formidler og trives du med administrative opgaver i en alsidig hverdag? Har du lyst til at udvikle og arbejde med koordinerende opgaver der sikrer enhedens fremdrift, så er det dig vi mangler i teamet i vores voksende forskningsenhed - @vascularCph. Vi søger pr. 1. maj 2025 en akademisk medarbejder til at understøtte og videreudvikle vores karkirurgiske forskningsenhed
. Om os Forskningsenheden er en integreret del af Afdeling for Karkirurgi i Hjertecentret, der er blandt de største karkirurgiske afdelinger i Europa til at behandle patienter med sygdomme i arterie-og venesystemet (uden for hjertet). Afdelingens størrelse og brede patientgrundlag giver unikke muligheder indenfor behandling, forskning og udvikling. Forskningsenheden tæller to professorer, postdocs, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, én forskningssekretær og én projektkoordinator – som alle samarbejder med afdelingens ledelse om at løse opgaver i relation til enhedens studiedrift, økonomi og branding. Vores forskningsaktivitet spænder bredt og omfatter både kliniske projekter, Medical Device Registre (MDR), uddannelsesforskning og translationel forskning. Du kan læse mere om enheden i vores årsrapport via linket nederst i annoncen.
Om stillingen Som akademisk medarbejder i Karkirurgisk Forskningsenhed bliver du en central ”blæksprutte” i vores team, med ansvar for at koordinere, udvikle og forvalte administrative opgaver i relation til projekter og drift, herunder assistere enhedens to professorer med administrativ support. Du vil desuden blive medansvarlig for enhedens interne og eksterne kommunikation og være central i arbejdet omkring fundraising, fondansøgninger og branding. I en lille enhed som vores, hjælper vi hinanden når det kræves og arbejder tværfagligt i opgaveløsningen. Dine kontaktflader er mangeartede hvorfor der er vigtigt, at du er initiativrig og har let ved at skabe kontakt og netværk. Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, men med blik for enhedens behov og kontinuerlig udvikling.
Opgaver vil bl.a. være:
- Central rolle i udarbejdelse af enhedens Årsrapport - i samarbejde med professorer, projektkoordinator og afdelingsledelsen
- Fondsansøgninger, herunder skrive udkast, styre deadlines og arbejdsgange i samarbejde med professorer
- Administration af fondskonti i samarbejde med enhedens professor og projektkoordinator
- Koordinering af forløb for internationale fellows herunder planlægge besøgsarrangementer
- Bidrage til udviklingen af enheden, herunder have øje for optimering af arbejdsgange i samarbejde med ledelsen
- Have overblik over enhedens videnskabelige produktion, og stå for indberetning af enhedens Forskningsstatistik til PURE-databasen
- Indtastning af data i relevante databaser, herunder procesoptimering af dette arbejde
Dine Kvalifikationer Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Administrativ erfaring, og erfaring med forskning, vil være en fordel men ikke et krav.
Derudover lægger vi vægt på:
- Gode engelskkundskaber og formidlingsevne, både skriftligt og mundtligt
- Gerne erfaring med fundraising, SoMe og branding
- Gode IT-kundskaber i MS Office
- Database management, evt. erfaring med AI baserede LLM (Large Language Model)
Vi tilbyder - En alsidig hverdag i et uformelt forskningsmiljø med tværfaglige kollegaer som daglige sparringspartnere
- Medindflydelse på enhedens udvikling og retning
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sørger for, at det er rart at gå på arbejde
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 32-37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist 14. marts 2025
. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d. 18. marts.
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning samt dit CV
Yderligere oplysninger Organisatorisk: Ansættes med reference til Chefsygeplejerske Lise Westerlin
Kontakt: Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Lise Westerlin tlf. 3545 1876 eller mail
[email protected] eller professor Jonas Eiborg på
[email protected] Instagram: Du kan også få et indblik i vores hverdag gennem vores Instagram profil:
karkirurgisk_riget Rigshospitalet: Se mere på Rigshospitalets hjemmeside og læs om forskningsenheden i årsrapporten 2023
her