1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense

Syddansk Universitet

Akademisk medarbejder til sikkerhedsopgaver på SDU

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2711945
|
Indrykket for 9 dage siden

Vil du være med til at understøtte arbejdet med sikkerhed i en kompleks offentlig organisation, som skaber værdi gennem forskning, uddannelse og innovation i et samspil med internationale samarbejdspartnere? 

Samtidig med at forskningen på SDU er udpræget international i sin natur, og at et åbent og internationalt forskningssamarbejde giver adgang til den nyeste viden og understøtter tiltrækning af talenter til SDU, så er risikoen for uønsket overførsel af viden til ikke-ligesindede lande markant. SDU arbejder derfor målrettet med forskningssikkerhed, og i den forbindelse er vi godt på vej med at implementere anbefalingerne fra et udvalg under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der handler om at skærpe sikkerheden i forbindelse med internationale forsknings- og innovationssamarbejder (URIS-anbefalingerne). Du kan læse om URIS-anbefalingerne her: https://ufm.dk/publikationer/2022/filer/uris-afrapportering-2022.pdf

Samtidig ser SDU også på, hvordan sikkerhedsorganisationen på SDU yderligere kan styrkes gennem bæredygtige løsninger og et endnu tættere samarbejde på SDU om sikkerhed.

Disse opgaver varetages af SDU SAFE, der er en nyoprettet selvstændig enhed i Fællesadministrationen, der består af forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at styrke sikkerheden på SDU. 

Om stillingen 

Vi tilbyder en spændende og fagligt udfordrende stilling i et dynamisk og uhøjtideligt universitetsmiljø med dygtige og engagerede medarbejdere og samarbejdspartnere. SDU SAFE er en helt ny enhed, og det vil også komme til at præge din dagligdag, hvor du skal være indstillet på at være løsningsorienteret og fleksibel, og at nye opgaver løbende kommer til. 

Du vil bl.a. få følgende opgaver:

  • Sagsbehandlingsopgaver, herunder bl.a. i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser og baggrundstjek af kommende ansatte, gæster og besøgende m.v.
  • Udarbejdelse af oplæg m.v. til den projektorganisation, der er nedsat i forbindelse med arbejdet med URIS-anbefalingerne, og til universitetets netværk på sikkerhedsområdet.  
  • Rådgivning til universitetets ansatte om sikkerhed, sikkerhedsprocedurer og tiltag bl.a. på baggrund af trussels- og risikovurderinger.  
  • Kontakt til andre universiteter med henblik på vidensudveksling og identifikation af best practice, og kontakt til offentlige myndigheder med henblik på dialog om anbefalinger og implementering mv.

Vores forventninger til dig

Du har et kreativt mindset, besidder et stort drive og har rigtig gode samarbejdsevner, som gør, at du trives med at samarbejde med mange forskellige fagligheder, og at du er god til at spotte løsninger på nye udfordringer. 

De færreste opfylder alle nedenstående punkter, men vi vil gerne, om du kan se dig selv i så mange som muligt af dem.  

  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende og må gerne have kendskab til den offentlige sektor
  • Du har kendskab til at arbejde med kinesisksproget materiale og emner relateret til Kina 
  • Du har erfaring med efterretningsarbejde og/eller OSINT
  • Du har en analytisk tilgang til dit arbejde, og du har erfaring med at skrive og omsætte data til analyseprodukter.
  • Du arbejder struktureret, og du trives i en uforudsigelig hverdag, hvor opgaverne skifter og skal løses med kort varsel. 
  • Du kan omsætte din specifikke faglighed i teamarbejder og du sætter dig gerne nysgerrigt ind i (for dig) nye områder, som f.eks. ”Eksportkontrol-lovgivningen”, ”adfærdsdesign” eller ”fysisk sikring”.
  • Du er service- og resultatorienteret, har let ved at indgå i relationer, og evner at agere i en kompleks organisation med mange interessenter. 

Desuden så fastholder du generelt en positiv tilgang, ser muligheder og gennemskuer hurtigt nyt. I så fald falder du hurtigt godt til.

Har du lyst til at være med?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Mads Niemann-Christensen på +4526159350. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under din ansættelse.

Der er ansøgningsfrist den 1. oktober 2024 kl. 23.59.59.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt.  

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademisk medarbejder
Syddanmark
Akademisk medarbejder
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Syddansk Universitet

    Center for Kvantematematik søger administrativ barselsvikar (AC-medarbejder/fuldmægtig)

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Munkemøllestræde 4, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du klar til at kickstarte din karriere og blive en del af et fedt salgsteam hos YouSee? Vi søger kunderådgivere med salgsdrive til vores team i Aarhus, og vi har brug for dig, hvis du vil gøre en f... Læs mere
    Nuuday A/S

    Fuldtid

    Buchwaldsgade 35, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job