Vil du være med til at udvikle velfærdsløsninger for borgerne lige der, hvor politiske beslutninger bliver til virkelighed? Får du ting til at ske og forandringer til at lykkes? Har du evnen til at undres og modet til at stille spørgsmål? Så er du måske den praktikant, som kan udfordre og inspirere Strategi og Udvikling i efteråret 2025.Hos os er der højt til loftet, gode kollegaer og et hav af spændende opgaver. Blandt andet byder 2025 på opgaver med omsætningen af flere spændende reformer på job- og velfærdsområdet. Det giver dig mulighed for at få indblik i, hvordan du kan udvikle dig fagligt, sætte teorierne fri og sikre god læring i din praktik. Du kommer tæt på driften - ledere, medarbejdere og borgere i de store velfærdsområder og er med til at udmønte de politiske beslutninger i hverdagen.
Strategi og Udvikling er en afdeling i staben under direktørområdet Job og Velfærd. Vi er 24 medarbejdere med forskellige opgaver og faglige baggrunde. I denne praktikstilling får du mulighed for at løse opgaver både i handicap, psykiatri, ældre, sundhed og beskæftigelsesområdet.
Vi tilpasser opgaverne sammen med dig undervejs, så de passer til din faglige profil og lige netop de udviklingsønsker, du har.
Du bliver ansat i Strategi og Udvikling med afdelingsleder Jesper Villadsen som nærmeste leder. Praktikperioden er som udgangspunkt 1. september 2025 – 31. januar 2026. Din arbejdstid er 30 timer med mulighed for én ugentlig fridag eller syv timers lønnet studiejob i perioden.
Vi har endvidere gode erfaringer med, at vores praktikanter er kommet i relevante jobs efterfølgende, hvor de direkte har kunnet bruge deres erfaringer.
Vi forventer:
- Du er formentlig i gang med en kandidatuddannelse.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret.
- Du er god i både skrift og i tale.
- Du er nysgerrig og har gåpåmod.
- Du har personlighed, humor og gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads i en værdibaseret og udviklingsorienteret politisk ledet organisation.
- Mulighed for at tage ansvar samt arbejde selvstændigt og i teams på lige vilkår med dine færdiguddannede kollegaer.
- Du får en mentor blandt kollegerne, som vil sørge for, at du finder dig godt til rette og kan stille alle de spørgsmål, du har brug for.
- En social arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen og gør meget ud af at have det godt og sjovt med hinanden.
- Dækning af transportudgifter svarende til den billigste, offentlige transportudgifter til/fra praktikstedet.
Lyder denne praktikplads som noget for dig? Så send os en ansøgning!
Ansøgningsfrist: 9. marts 2025 eller løbendeVi læser alle ansøgninger og svarer alle ansøgere, men vi holder samtaler løbende, så send gerne ansøgning hurtigst muligt. Send din ansøgning vedlagt CV og kopi af BA-eksamensbevis og/eller karakterer.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Villadsen (
[email protected]).
Du kan læse mere om Job og Velfærd på
www.horsens.dk.