1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Sorø

Region Sjælland

Akademiske konsulenter søges til praksissektoren og det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland

Fuldtid

Permanent

Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740460
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?

Motiveres du af faglige driftsopgaver i relation til overenskomster, politisk betjening og strategisk tænkning til fremtidens praksissektor?

Vil du være med til at gøre en forskel i det nære sundhedsvæsen, som netop nu er på dagsordenen?

Vi har brug for dig, hvis du er erfaren og samarbejdsstærk, så vi sammen kan skabe reelle forbedringer for regionens borgere.

Velkommen til dit team
Praksis og forebyggelse er et ambitiøst funktionsområde med gode kollegaer, der har høj faglighed og ønsker at gøre en reel forskel for borgerne. Vi er et team, hvor vi værdsætter udbytterige drøftelser, hvor der er plads til selvstændighed. Vi fokuserer på at dele viden gennem sparring og på at opbygge gode relationer.

Praksis og forebyggelse har ansvaret for sekretariatsbetjening af politiske samarbejdsudvalg og har et tæt samarbejde med den politiske og administrative ledelse, kommuner, hospitaler samt faglige organisationer.

Der venter dig mange spændende opgaver
Opgaverne spænder vidt fra politisk betjening i form af mødeafvikling og sagsfremstillinger til behandling af henvendelser fra borgere og samarbejdspartnere samt udviklingsopgaver, der er med til at sikre den nødvendige kapacitet og udvikling af sundhedstilbud som regionen er forpligtet til at stille til rådighed for borgerne via praksissektoren.

Rammerne for arbejdet tager afsæt i regionens myndighedsforpligtelse og overenskomsterne for praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter. Du skal derfor have lyst og evne til at sætte dig ind i regler og overenskomstmæssige vilkår.

Den endelig opgaveportefølje tilrettelægges i forhold til afdelingens behov og dine kompetencer og interesser, og vil også blive tilpasset løbende.

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant akademisk uddannelse eller sundhedsfaglig uddannelse med en akademisk overbygning
  • Du kan holde overblik og drive processer med blik for resultater, herunder opfølgning og afslutning af opgaver
  • Du kan udvikle og implementere løsninger sammen med andre, så evne til samarbejde vægtes højt
  • Du har flair for og lyst til at arbejde i en politisk organisation, hvor dagsordener kan skifte og hverdagen er præget af tempo og alsidige opgaver, som ofte har korte frister
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner, så du kan kommunikere målrettet og præcist både i en praktisk virkelighed og i en politisk kontekst
  • Du er loyal og vægter relationer og teamsamarbejde. For dig er værdier som ordentlighed, tillid og faglighed væsentlige egenskaber
  • Du har gerne kendskab til sundhedsområdet

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. januar 2025.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø. Der må forventes aktiviteter på andre matrikler samt uden for normal arbejdstid.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 11. november 2024.

Vi forventer, at samtaler afvikles den 19. november 2024.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne konstitueret vicedirektør Tina Haar på mail [email protected] eller specialkonsulent Pia Drostgaard på mail [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du også se mere her:

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Sorø
Konsulent
Sjælland
Kontor og administration
Sorø
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Chef- eller specialkonsulenter søges: Vil du være med til at udvikle nære sundhedstilbud til et af de områder i Danmark, hvor behovet er størst?

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job