1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Hedensted

Region Midtjylland - SVO Sønderparken Aktivitet Samvær Pgrf. 104

Aktivitetsmedarbejder søges til botilbuddet Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Fuldtid

Permanent

Søndergade 21, 8783 Hornsyld, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2880764
|
Indrykket for 7 dage siden

Kunne du tænke dig at skabe meningsfulde aktiviteter, og oplevelser for mennesker med psykiske udfordringer? Har du flair for relations arbejde og interesse i fx udeliv, natur, kreative sysler og håndværk, bevægelse og socialt fællesskab? Kan du se dig selv i rollen som brobygger, og medskaber af et frirum for borgere med psykiske lidelser? Så er du måske vores nye aktivitetsmedarbejder.

Sønderparken søger en engageret og initiativrig aktivitetsmedarbejder, der vil bidrage til vores aktivitetstilbud og være med til at skabe positive oplevelser og aktiviteter, som kan fremme livskvaliteten for vores borgere.

Om stillingen:
Du bliver den ene af to aktivitetsmedarbejdere, som skal skabe meningsfulde aktiviteter for Sønderparkens 35 borgere.

Vi tilbyder på nuværende tidspunkt værkstedsaktiviteter, friluftsliv, kanoture, ugentlig bålarrangementer eller det, som falder borgeren ind dén dag. Tilbuddet skaber et fælles tredje, hvor sygdom og besværligheder falder i baggrunden, og du får derfor en unik mulighed for at bidrage til velvære for den enkelte. Helt konkret udmønter ovenstående indsats sig i arbejdsopgaver så som:

  • Borgernære indsatser med et positivt afsæt, der skaber grobund for relations dannelse.
  • Èn-til-én aktiviteter og aktiviteter på gruppebasis.
  • At netværke med lokalt foreningsliv og skabe muligheder for samarbejde.
  • At være et “symbol” for nærvær og fordybelse i kreative aktiviteter.
  • At vise kontinuitet i relationer for borgerne.
  • At være rollemodel for normer og livsførelse i hverdagen.
  • At arbejde recovery-orienteret og støtte borgerne i at mestre egen hverdag.
  • At støtte borgerne i at anvende og udvikle egne ressourcer psykisk, fysisk og socialt.

Det kan vi tilbyde dig:

  • Grundig introduktion over en længere periode.
  • Efteruddannelse inden for Neuroaffektiv udviklingspsykologi.
  • At blive del af et lille tværfagligt team.
  • Tid til og prioritering af refleksion, faglig vejledning og ekstern supervision.
  • Mulighed for madordning fra vores egen lækre café, fordi livet er for kort til madpakker.

Du vil blive en del af et tværfagligt team, der råder over tilbud som kreative værksteder, motion og fitness, mestringsgruppe, klangmassage samt musikterapi. Fælles for vores aktivitetstilbud er at skabe et frirum, og øverum for udvikling af personlige kompetencer og ressourcer hos den enkelte borger, med henblik på at udvikle færdigheder, der kan bidrage til meningsfuldhed og livskvalitet for den enkelte borger. Desuden et sted, hvor der gennem arbejdet som rollemodel også arbejdes med sociale spilleregler.

Vi ønsker at vores nye kollega:

  • Besidder en ægte og oprigtig interesse i sine medmennesker og kan arbejde relationel, både med borgere og kollegaer.
  • Har kendskab til målgruppen - erfaringen kan skabes.
  • Er stabil og kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Evner at række ud og være vedholdende i kontakten til målgruppen, selv når de har det svært.
  • Er socialpædagog, men det er ikke et krav. Ellers tilsvarende uddannelsesniveau.
  • Kreativt og praktisk anlagt, gerne med færdigheder inden for det kreative felt fx strik, hækle, male, tegne, sy mm. 
  • Vise initiativ og glæde ved aktiviteter
  • Formår at skabe didaktiske, velfunderede og gode aktiviteter, forankret i den enkeltes ønsker, interesser og behov.
  • Har erfaring med dokumentation og kan dokumentere sin indsats og sine observationer i relationerne med borgerne.
  • Kan sejle kano, eller har mod på at lære det.
  • Har kørekort til personbil.

Sønderparken – beliggende i Hornsyld mellem Horsens og Vejle:
Sønderparken er et højt specialiseret botilbud med døgndækning under Region Midtjylland. Tilbuddet er rettet mod fortrinsvis yngre borgere under 50 år, som på grund af svær psykisk sygdom ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. Sønderparkens tilbud er recoveryorienteret og arbejder ud fra en psykosocialtrehabiliterende tilgang til beboerne.

På Sønderparken støtter vi vores borgere i at bo, leve sundt, opbygge netværk og i at deltage i aktiviteter, træning, undervisning eller i arbejdspraktik. Målet er, at borgerne opnår livskvalitet via mestring af eget liv og aktiv deltagelse i samfundet. For at opnå den bedst mulige psykosocialerehabilitering foretager Sønderparken en højt specialiseret afdækning af nye borgeres grundlæggende vanskeligheder, funktionsniveau og behov. Vi udbyder dels døgntilbud dels dagtilbud med aktivitet og samvær. Desuden udbyder vi psykosocial træning.
På Sønderparken tilbyder vi rehabiliterende indsatser inden for målgrupper som skizofreni, personlighedsforstyrrelser, angst og depression, selvskadende adfærd mm.

Vores botilbud er beliggende på en stor grund med græsplæner, frugttræer, drivhus, pizzaovn, shelter og bålsted, aktivitetshytte, hængekøjer, trampolin og udendørs fitnessredskaber. Vi råder desuden over mountainbikes, kanoer og en duo el-cykel.

Ansøgning og ansættelse:
Vi forestiller os at stillingen er fuldtid, men den kan til passes den rette kandidat. Der vil være én ugentlig aftenvagt samt weekendarbejde svarende til 8-9 weekender om året. Der er mulighed for indflydelse på egen vagtplan. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 8. april 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 24. april 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest d. 1. juni 2025. 

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann S. Spoorendonk på tlf.: 2360 6702.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søgerstillingen, have fortrinsret til samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Aktivitetsmedarbejder
Hedensted
Aktivitetsmedarbejder
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Hedensted
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Henvi Huset Funder-Lysbro

    Naturpatruljen i Henvi Huset søger en pædagog, naturvejleder eller en natur og kulturformidler. Naturen er vores baghave!

    Fuldtid

    Lysbrohøjen 7, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Isagervej 1, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Lovnsbjergvej 8, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Egholmsvej 8A, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job