1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Struer

Struer Kommune

Aktivitetsmedarbejder søges til Ældrecentret Solvang i Hvidbjerg på Thyholm

Deltid

Tidsbegrænset

7600 Struer, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2811830
|
Indrykket for 2 dage siden

”På Solvang skaber vi rammerne for den enkelte beboers trivsel”

Er du pædagog, ergoterapeut eller har anden social- og sundhedsfaglig uddannelse, har vi en ledig tidsbegrænset stilling som aktivitetsmedarbejder på 10 timer pr. uge i 2025-2026-2027. 

Ansættelse kan ske fra den 1.2.2025 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden vil primært være i formiddags- eller eftermiddagstimerne. 

Du vil planlægge dit arbejde i nært samarbejde med vores øvrige aktivitetsmedarbejder, som skal frigive 10 timer af sin stilling til projektledelse i perioden.

Dine arbejdsopgaver:

  • Være ansvarlig for planlægning og gennemførelse af aktiviteter for beboere, både inde og ude, individuelt og i grupper.
  • Udvikle og tilrette aktiviteter over tid, så de er i overensstemmelse med ændrede behov og ønsker, årstider og højtider.
  • Samarbejde med lokalsamfundet f.eks. kirke, børneinstitutioner og dagplejere.
  • Samarbejde med Solvangs Vennekreds og gruppen af frivillige.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau.
  • Mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer. 
  • Et nært samarbejde med gode og dygtige kolleger, der forstår at sætte relationen før opgaven.
  • Et hus hvor vi tager udgangspunkt i den personcentrede omsorg. 
  • Et hus hvor vi vil det gode arbejdsmiljø.
  • Et introduktionsforløb som vil sikre en god oplæring i forhold til beboerne, omsorgsjournalen, bus, cykler mm. 
  • En arbejdsplads, hvor humoren er en naturlig ingrediens.

Dine kvalifikationer: 

  • Kan skabe nærvær og relationer til vores ældre borgere.
  • Kan medvirke til at vores beboere har et godt liv, hvor de oplever værdighed, livskvalitet og selvbestemmelse til det sidste.
  • Du skal kunne arbejde struktureret og samtidigt også kunne være spontan, afhængig af beboernes dagsform, ønsker, begivenheder i kongehuset, sportsverdenen og vejret udenfor.
  • Har flair og interesse for at arbejde med aktiviteter og er kreativ.
  • Viden om ”Personcentreret omsorg” som arbejdsmetode vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Kan udvise engagement, initiativ, ansvarlighed og selvstændighed.
  • Du besidder gode samarbejdsevner og mestrer en god kommunikation på alle niveauer.
  • Kan bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde på Ældrecentret Solvang.
  • Kørekort til bil/minibus er et krav.

Ansøgning: 

Vi håber, at dette har vakt din interesse. Ansøgning skal ske elektronisk via linket og der medsendes CV.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er fredag d. 24. januar 2025 kl. 8.00. Vær opmærksom på, at samtaler vil blive afholdt løbende og senest onsdag, den 29. januar 2025.

Hvis du har spørgsmål, eller du har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte:
Stedfortrædende sygeplejerske Birthe Burghardt på telefon 61 89 28 41 eller mail: [email protected] eller 

funktionsleder Ruth Siersbæk på tlf. 22 54 41 31 eller på [email protected]

Lidt om os:

Ældrecentret Solvang har adresse på Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. Vi har 40 faste plejeboliger og 2 midlertidige pladser. Her bor 42 fantastiske beboere med forskellige interesser og behov, som du skal tage udgangspunkt i. Vi er ca. 35 medarbejdere fordelt på to teams, bestående af sygeplejersker, pædagog, husassistenter, social- og sundhedsassistenter, samt social- og sundhedshjælpere. Vi har gode omgivelser inde og ude. Vi har en musikhave, ny havepavillon, vilde blomsterbede, cykler og bus. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedshjælper- og assistentelever. Solvangs Vennekreds består af frivillige, hvis hjælp i høj grad kommer vores beboere til gode.Aktivitetsmedarbejder søges til Ældrecentret Solvang i Hvidbjerg på Thyholm til Ældrecentret Solvang
 
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarene alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94. 

Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Struer
Ergoterapeut
Midtjylland
Aktivitetsmedarbejder
Struer
Aktivitetsmedarbejder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Struer Kommune

    Socialpædagog, SSA eller Ergoterapeut søges til barselsvikariat

    Deltid

    7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 7, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 7, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Bremdal Torv 4, 7600 Struer, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job