1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Albertslund

All Ears TM ApS

All Ears søger leveranceansvarlig

Deltid

Permanent

Stationsparken 25, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831871
|
Indrykket for 2 dage siden

All Ears er en enestående socialøkonomisk telemarketingvirksomhed, som søger en ny leveranceansvarlig – 25 timer ugentligt.

 

Brænder du for at gøre en forskel, er du klar på et anderledes og udfordrende job og trives du med at tage ansvar, have mange bolde i luften og arbejde struktureret? Så kan det være det er dig vi har brug for i All Ears.

 

Kort om os

All Ears er en unik socialøkonomisk telemarketingvirksomhed med 30 års erfaring i mødebooking, fundraising, salg og kundeservice for en lang række af Danmarks førende kommercielle og offentlige virksomheder og landets største NGO´er, patientforeninger og velgørende organisationer.

Vores sociale mission er at vi uddanner og beskæftiger hovedsageligt blinde og svagsynede mennesker, fordi personer med et synshandicap har særlige forudsætninger for at være nærværende og professionelle i dialogen i telefonen. Telefonen er blind kommunikation, uanset om man kan se eller ej, men når man er vant til at kommunikere i blinde, og vant til at danne sig et indtryk af et andet menneske og af den situation man ringer ind i, uden at kunne se nogle af delene, så bliver man meget skarp til hurtigt at lytte sig frem til, hvad det er for en person man taler med, og hvilken situation man har truffet dem i – begge dele noget som er ekstremt vigtigt hurtigt at afdække for at levere højkvalitetstelemarketing, som vi gør i All Ears.

Den sociale mission betyder at cirka 70% af dine kommende kollegaer har et synshandicap, men hos os er et nedsat syn ikke en begrænsning, det er en stor styrke i arbejdet på telefonen, og hvad vores folk mangler visuelt, har de til gengæld i empati, dedikation og arbejdsglæde, hvilket betyder at du træder ind i en virksomhed med høj trivsel, stærkt kollegaskab og stor faglighed.

I All Ears forener vi forretning og socialt ansvar. Hos os er det faktisk hinandens forudsætninger, hvilket er den vision, der bærer kulturen i virksomheden. Som medarbejder i All Ears er man med til at tage et socialt ansvar og til at skabe social merværdi, i og med at vores overskud geninvesteres i virksomheden til at ansætte flere mennesker i målgruppen. Den sociale mission er vedtægtsbestemt, og for os er den sociale bundlinje lige så vigtig som den økonomiske.

Arbejdsopgaver

Som leveranceansvarlig i All Ears, får du medansvar for et modent og engageret team på mere end 30 erfarne phonere, som tager sig af in- og outboundopgaver på telefonen, inden for fundraising, mødebooking, kundefastholdelse og support for nogle af landets fremmeligste NGO’er, humanitære og velgørende organisationer samt patientforeninger og politiske partier. Vi udfører KUN dialogbaseret telemarketing, med kvalitet i højsæde som giver en behagelig oplevelse for dem vi ringer op. Vi er helt uden sammenligning med andre callcentre, ikke kun i kraft af vores sociale, men også qua den lange anciennitet og høje gennemsnitsalder der er blandt vores phonere.

 

Dine arbejdsopgaver er at:

·        Planlægge vores telemarketingdrift i tæt samspil med All Ears’ callcenterchef og direktør.

·        Overvåge performance såvel kollektivt som individuelt, og levere tal og statistikker til callcenterchefen.

·        Stå til rådighed for phonerstaben for leverancerelaterede spørgsmål om f.eks. kampagneopsætning, målsætninger, tekniske udfordringer og ringeplan.

·        Opsætte telemarketingkampagner i vores dialersystem.

·        Udarbejde statusrapporter og afrapporteringer til vores kunder.

·        Være i tæt dialog med vores kunder vedr. kampagner, performance og planlægning samt deltagelse i briefing- og planlægningsmøder.

·        Indgå i vores ledelsesteam, som udover den daglige drift, også skal styre virksomheden i den rigtige retning og bl.a. gennemføre et generationsskifte blandt phonerne, over de kommende år.

 

Dine ansvarsområder spænder bredt og du får derfor garanteret en varieret hverdag hos os.  

 

Personlige kvalifikationer

Vi søger en dedikeret medarbejder, som både kan arbejde selvstændigt og som fungerer godt i et team. Du skal være pligtopfyldende, omhyggelig og kunne lide at tale med mennesker.

 

Vi forventer at:

·        Du taler og skriver dansk samt kan gøre dig forståelig mundtligt og skriftligt på engelsk.

·        Du er social intelligent, kan nemt indgå i et eksisterende team med meget forskellige mennesker og du er fordomsfri, empatisk og rummelig.

·        Du er nysgerrig, har gåpåmod, er tålmodig og har lyst til at lære nyt.

·        Du er ansvarsbevidst, punktlig og mødestabil.

·        Du er selvdisciplineret og trives med frihed under ansvar.

·        Du er velsoigneret og præsentabel.

 

Faglige kvalifikationer

Vores kommende kollega skal have erfaring fra arbejdsmarkedet, ikke nødvendigvis fra en telemarketingvirksomhed, men fra et andet job hvor IT-kompetencer, kundeservice og samarbejde har været i højsæde. Erfaring med telemarketing og/eller fundraising er en fordel, men ikke et krav. Din forgænger i stillingen vil sørge for grundig introduktion til jobbet og oplæring/uddannelse, så du bliver klædt godt på til at varetage dit nye arbejde. Han fratræder først sin stilling pr. 1. august 2025, og står således til rådighed for sideoplæring, i de første 3 måneder af din ansættelse.

 

Vi forventer at:

·        Du er IT-stærk, mestrer Office-pakken, herunder i særdeleshed Excel.

·        Du har en god matematisk forståelse og er logisk tænkende.

·        Du er serviceminded og god til at kommunikere med kunder/samarbejdspartnere.

 

Vi tilbyder

Du bliver del af en fantastisk virksomhed, som gør en stor forskel hver eneste dag, såvel for de vigtige formål vi ringer ud på vegne af, som for de mennesker som er ansat i All Ears. Vi vægter trivsel og arbejdsmiljø højt, og selvom vi har fokus på resultater, prioriterer vi en sund og stressfri hverdag.

 

Du får:

·        Et meningsfuldt job i en socialt ansvarlig virksomhed.

·        En masse fantastiske kollegaer.

·        Sociale sammenkomster og aktiviteter, både i og uden for arbejdstiden.

·        Løn efter kvalifikationer.

 

Ansættelse og tiltrædelse

Hvis ovenstående har din interesse, fremsend venligst et CV og en motiveret ansøgning til direktør Emil Utzon, på [email protected]

·        Ansøgningsfrist: fredag d. 14/2-2025 kl. 12.00

·        Der afholdes løbende samtaler

·        Ansættelse pr. 1. april 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leveranceansvarlig
Albertslund
Leveranceansvarlig
Hovedstaden
Salg
Albertslund
Salg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    All Ears TM ApS

    All Ears søger leveranceansvarlig og salgsassistent

    Fuldtid

    Stationsparken 25, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Naverland 12, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Glostrup

    Indrykket i dag

Søg efter andre job