1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Svendborg
UDLØBET

Museum Sydfyn S/I

Alsidig arkæolog til Sydfyn

Fuldtid

Permanent

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841074
|
Indrykket for 78 dage siden

Museum Sydfyn/afdelingen Svendborg Museum, søger en arkæologisk museumsinspektør, der kan se potentialet i museets unikke arbejdsmark i både Svendborg Kommune og Ærø Kommune. Arkæologien står centralt i den spændende udvikling, som museet er midt i – bl.a. arbejder vi på nye rammer for afdelingen Svendborg Museum, der skal rumme arkæologi, søfart og nyere tid. Museets strategi 2030

Om jobbet

Som arkæologisk museumsinspektør har du alsidige opgaver. Du vil have det daglige ansvar for sagsbehandlingen, deltage i udgravning og gerne udvikle formidling og forskning. Museet skal med dig som arkæologisk kernemedarbejder kunne udvikle, fundraise og gennemføre egne projekter, og vi skal kunne yde kvalificerede bidrag til netværk og fællesprojekter både lokalt, nationalt og internationalt.

Jobbet indeholder både driftsopgaver med kortere deadlines og langsigtede strategiske opgaver. Din primære arbejdsplads bliver i Svendborg. Stillingen inkluderer tjenesterejser til Ærø. Det arkæologiske arbejde er indlejret i det tværmuseale samvirke, Arkæologi Sydfyn, hvor du indgår i et samarbejde med de øvrige +10 arkæologer fra de arkæologiske museer på Syd- og Østfyn.

Stillingen har en bred kontaktflade. Amatørarkæologer og kommunernes borgere er vigtige samarbejdspartnere for museet, ligesom du skal føre dialog med bygherrer og de kommunale administrationer.

Vi tilbyder

En selvstændig stilling med plads til initiativ. Udover en unik arkæologisk arbejdsmark med lokaliteter som Havsmarken, Gudme, Lundeborg og Svendborg middelalderby kan vi tilbyde et godt og inspirerende arbejdsmiljø. Du indgår i et arkæologisk team, der foruden dig tæller et varierende antal projektansatte arkæologer samt Museum Sydfyns direktør. Du refererer til afdelingslederen for Svendborg Museum.

I frokoststuen på museet vil du møde kollegaer med diverse faglige og personlige baggrunde, de fleste med lang anciennitet og alle med en stor dedikation for museet. Stillingen er på 37 timer og lønnes efter overenskomst.

Om dig

Ansøger skal kunne dokumentere flere af de følgende kompetencer:

-          Erfaring med udgravning, sagsbehandling og myndighedsarbejde fra byggesag til indberetning.

-          Lyst til og flair for formidling, gerne udstillingsarbejde og mundtlig formidling

-          Gode skriftlige kommunikationsevner, gerne med artikelproduktion.

-          Erfaring med GIS

Information og ansøgning

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest derefter. Ansøgningen med evt. bilag skal fremsendes til [email protected] senest tirsdag d. 14. marts 2025. Der er samtaler 25. og 28. marts. Evt. spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Nils Valdersdorf Jensen på ovenstående mail eller på tlf. 2478 1674

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Arkæolog
Syddanmark
Arkæolog
Svendborg
Kunst, kultur og sport
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Svendborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Ordbogen A/S

    Pianist søges

    Deltid

    Billedskærervej 8, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 33 dage siden

Søg efter andre job