En stilling som gravermedhjælper ved Visborg Kirkegård, Gl. Visborgvej 164, Visborg, 9560 Hadsund er ledig pr. 01.04.2025.
Stillingen er på gennemsnitligt 19 timer om ugen – dog med udsving, idet der vil være uger, hvor vi håber at kunne gøre mere brug af dig, og andre uger mindre.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset med udløb 30.11.2025.
Visborg Sogn har knap 900 indbyggere. Vores team består af en fuldtidsansat graver samt en organist og en kirkesanger, som vi deler med Skelund Sogn.
Vores smukke kirke og kirkegård bærer præg af historiens vingesus. Kirken har hørt til herregården Visborggård og er højt placeret på en bakketop. Den omkransende kirkegård ligger i kuperet terræn og har et historisk islæt, der gør den helt speciel.
Vi har brug for en medarbejder, der
– Kan bruge håndværktøj som hækkeklipper og motorkædesav
– Kan køre minilæsser, havetraktor og løvsuger, (og måske er du endda god til at vedligeholde maskiner)
– Har øje for at kirkegården ser pæn ud og gerne skufler ukrudt og river
– Kan gøre rent i vore bygninger
– Er imødekommende overfor vore brugere og gæster
– Vil tage kirketjeneste og kan afløse graveren ved dennes fravær, (det er ikke et krav, at du kan det i forvejen, men du skal have lyst til at lære det)
– Uden tøven betjener en pc
Vi forestiller os, at du
– Er stærk, stabil, ærlig og venlig
– Har en god ordenssans
– Kan samarbejde og sætter pris på at bidrage til et godt arbejdsmiljø
– Besidder et godt humør
– Er god til mennesker
– Også kan lide at arbejde alene og tage ansvar
Ansættelse sker ved Visborg Sogns Menighedsråd.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde, indgået mellem kirkeministeriet og Faglig Fælles Forbund ( 3F)
Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Ny overenskomst fra overenskomstforhandlinger 2024 er under udarbejdelse, og bliver gældende fra april 2025.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land:
uden gartnerisk uddannelse
kr. 283.607,00 (trin 1)
kr. 291.526,00 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
kr. 325.618,00 (trin 1)
kr. 335.368,00 (trin 2)
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kathrine VanGodt på mobil 5120 2120 eller graver Gitte Jensen på mobil 6120 5741
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected].
Tiltrædelse gerne 01.04.2025 eller efter aftale- Samtaler afholdes løbende.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir