1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Alsidig kommunikationskonsulent

Fuldtid

Tidsbegrænset

Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2706725
|
Indrykket for 79 dage siden

I Vejle har vi store ambitioner. Vi kalder det Vejle med Vilje. Vi vil skabe et godt sted at bo og leve og være et sted, hvor der sker store ting.

Vi glæder os til at være værtsby for DGI Landsstævne 2025. Her vil vi vise skønne Vejle frem, tage imod tusindvis af gæster til et flot event og ikke mindst skabe en folkefest for alle vores borgere. Som kommunikationskonsulent bliver du en afgørende del af holdet og udførende i den store kommunikationsopgave.

Hvis du kan skabe gode relationer, koordinere med overblik, byde proaktivt ind og tage fra, skabe begejstring og engagement – så er det dig, vi søger!
 

Om jobbet


Stillingen som kommunikationskonsulent er placeret i kommunens centrale stab Politik, Analyse & Kommunikation. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2025.

Hovedfokus vil være den alsidige opgave før, under og efter Landsstævnet i 2025. Du vil samarbejde tæt med dine kollegaer i afdelingen, som også arbejder med Landsstævnet, og ikke mindst med kommunens landsstævneprojektchef og resten af teamet omkring landsstævnet på tværs af forvaltninger. Du vil også samarbejde tæt med DGI og bidrage til den samlede fortælling til både Landsstævnets deltagere og Vejles borgere sammen med DGI – og sikre den nationale fortælling om Vejle.

Ved siden af Landsstævneopgaven vil du indgå i det daglige arbejde i vores dynamiske arbejdsfællesskab Politik, Analyse & Kommunikation i en række spændende kommunikationsopgaver, fx taleskrivning, pressemeddelelser, web, sociale medier og meget mere.

Vi ser særligt efter følgende kvalifikationer:
  • Dygtig koordinator med blik for organisationen, samarbejdspartnere og de gode idéer
  • Drive, energi, mod og arbejdsomhed – du får de gode idéer og kan selv føre dem ud i livet
  • Evnen til at tænke kommunikation både på skrift, visuelt, i videoer og i byrum
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og til at indgå som en del af et team
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – være den, der laver det fede pitch, griber pennen og skriver den gode historie, eller holder det engagerende oplæg
  • Erfaring fra en politisk styret organisation

Dine opgaver løses nogle gange fra kontoret, på feltarbejde, ved optagelser, hjemmefra eller som aktiv deltager i arrangementer, møder og workshops.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for kommunikation, journalistik eller lignende.

Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2025, 37 timer pr. uge.

Du skal vælge os, fordi Vejle Kommune er en spændende kommune med masser af udvikling, professionelle og dygtige medarbejdere, en innovativ kultur og et sted, hvor vi også tør gribe vinden.
 

Om os


Politik, Analyse & Kommunikation er en centralt placeret stab for borgmester, kommunaldirektør og direktion med ca. 20 ansatte. Vi løser som afdeling et bredt felt af opgaver med mange kompetencer og fagligheder: politisk betjening, analyser og data, tværgående projekter og processer inden for fx unge og uddannelse, sundhed, byudvikling, ledelse, presse, intern og ekstern kommunikation og meget mere. Vi arbejder i højt tempo, med stor fleksibilitet og et smil på læben.

For os er god kommunikation en del af kerneopgaven og beslutningsprocesserne fra start til slut. Derfor giver det god mening at arbejde på tværs af vores tre fagområder i Politik, Analyse & Kommunikation. Som kommunikationsmedarbejder vil du indgå i en dynamisk og engageret afdeling, der har ansvaret for at formidle politiske beslutninger, projekter og initiativer til borgere, presse og samarbejdspartnere. Du vil være med til at styrke kommunikationen i kommunen og bidrage til at skabe forståelse, engagement og dialog mellem kommunen og borgerne.
 

Ansøgningsfrist


Send gerne din ansøgning, CV og meget gerne 1-2 nøje udvalgte referencer på dét, du kan. Det kan være en video, et SoMe-opslag, en tekst eller andet.
Ansøgningsfrist: Fredag den 20. september 2024.
Samtaler: Onsdag den 25. september 2024.
 

Har du lyst til at vide mere?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsstrategisk rådgiver, Trine Krabbe, tlf.: 29 20 99 93, [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
Syddanmark
Kommunikationskonsulent
Vejle
Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Vejle

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Naturstyrelsen

    Erfaren økonomimedarbejder til Naturstyrelsens Økonomienhed

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Munkebjergvej 125, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Munkebjergvej 125, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Spinderigade 11E, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Leder du efter et studiejob, hvor du virkelig kan udvikle dig og prøve kræfter med alle aspekter af udstillingsarbejdet på kunstmuseet – fra research til realisering af udstilling og events? Om jobbet... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Løveparkvej 2C, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi mangler en leder til vores dejlige børnehus i Givskud – skal det være dig? Om jobbet Vi mangler en ny leder, der sammen med vores souschef kan gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj fagligh... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job