Har du passion for ensemblesang og en solistisk skolet stemme?
Har du lyst til at være en del af et vokalensemble og kantori på højeste professionelle niveau, hvor man med passion favner hele korrepertoiret fra den tidlige vokalpolyfoni og helt op til i dag?
Gl. Holte Kirke opgraderer stedets musikprofil med en nyoprettet altstilling i det ambitiøse kantori (SSATB). Vi tilbyder ikke kun musikalsk udfordring og udvikling, men også en god og tryg stemning mellem kollegaer og menighed, hvor fællesskab og musikglæde går hånd i hånd.
Vi søger en god altsanger med konservatorielignende niveau og med klassisk korerfaring. Koret bliver ledet af kirkens organist og dirigent Martin Eriksson.
Stillingen omfatter
- Gudstjenester på alle søn. - og helligdage kl. 10.00 (inkl. en times prøve).
- Konfirmationsgudstjenester.
- 3 koncertprojekter/musikgudstjenester årligt.
Løn
Fast månedsløn er 7.360kr. 5 ugers optjent feriesøndage samt 3 ekstra fri-søndage når
kirkens andre kor medvirker i gudstjenesten. Stillingen er normeret til 3 timer om ugen.
Iøvrigt
Musikken værdsættes meget højt i Gl. Holte Kirke og den klassiske musikprofil prioriteres. Kirken er tæt placeret på København, og det er let at komme til kirken både i bil og med
offentlig transport.
Ansøgning
For at komme til forsyngning skal du sende mail med en kort præsentation med oplysninger om hvor du har sunget, er uddannet osv. Ansøgningsfrist: 21. marts.
Kontakt
Organist og dirigent Martin Eriksson: 24806077 eller e-mail [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir