1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ambitiøs akademisk medarbejder til spændende opgaver vedrørende uddannelses- og forskningsinstitutioners økonomi

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878436
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du lyst til at prøve kræfter med finanslovsbudgetteringen på uddannelses- og forskningsområdet? Motiveres du af både at arbejde med data og at formidle komplicerede sammenhænge på en enkel måde? Så er du måske vores nye kollega.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Økonomistyring og formidling
Kontoret for Institutionsøkonomi i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager statens bevillinger til driften af uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Vi er ca. 20 medarbejdere, der udarbejder prognoser og budgetter, udvikler og vedligeholder tilskudsmodeller, analyserer regnskaber og meget mere, som vedrører økonomien på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.fl.

Vi søger en ny medarbejder til teamet, der arbejder med finanslovsbudgetter og tilskudsmodeller. Teamet består af 7 faste medarbejdere og 2-3 studenter, og arbejder med modelbaserede tilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder udarbejdelse af prognoser og budgetter til finansloven. Teamet står for et samlet budget på i alt ca. 27 mia. kr. årligt og udgør således en central funktion i forhold til at sikre en effektiv økonomistyring både i Uddannelses- og Forskningsministeriet og i hele den danske uddannelsessektor.

Teamets opgaver spænder fra design af datamodeller over prognoseberegninger til formidling af tilskudsmodeller til både de videregående uddannelsesinstitutioner og til regeringen og Folketinget. Hovedopgaverne i teamet er:

  • Udarbejdelse af prognoser og budgetter til finansloven
  • Tilrettelæggelse af dataindhentning og beregninger
  • Udvikling af intern og ekstern rapportering
  • Formidling af tilskudsberegninger og tilskudsmodeller m.m.
Der vil I stillingen indgå både databehandling, økonomiberegninger og formidlingsopgaver. Hvis du er nyuddannet, vil der være gode muligheder for oplæring i databehandling og det statslige budgetsystem. For den mere erfarne medarbejder vil stillingen indebære selvstændige budget- og datadesignopgaver, herunder opgaver i samarbejde med andre enheder internt i ministeriet og eksternt i forhold til uddannelse- og forskningsinstitutionerne.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • Er cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit., cand.oecon., cand.merc., eller lignende
  • Interesserer dig for samfundsøkonomiske forhold, herunder uddannelsesområdet
  • Har en høj faglighed og stærke analytiske kompetencer
  • Kan formidle komplicerede problemstillinger på en letforståelig måde
  • Er systematisk, resultatorienteret og ansvarlig
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til det statslige budget- og bevillingssystem og/eller data på uddannelses- og forskningsområdet.

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern som fuldmægtig efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicolai Ebsen på e-mail [email protected] eller telefonnummer 7231 7844, chefkonsulent Trine Høybye på e-mail [email protected] eller telefonnummer 72 31 83 21 eller chefkonsulent Christian Graff Byrgesen på e-mail [email protected] eller telefonnummer 72 31 84 07.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest søndag 6. april 2025.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 15 og anden samtalerunde i uge 17. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest, samt eventuelt en faglig test.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Decentral Økonomistyring

    To økonomer til økonomistyring i Danmarks største Kultur- og Fritidsforvaltning

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du nysgerrig af natur, og har du lyst til at være med til at sætte skub i at modne og standardisere vores økonomistyring? Er du god til at bidrage til fællesskabet og sikre en stabil drift, men med... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vær med til at sikre gode økonomiske rammer i Danmarks største forvaltning Vil du være med til at sikre en god og effektiv økonomistyring og sørge for, at pengene bliver brugt bedst muligt i Danmarks ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 28, 1456 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job