Det spændende udviklingsprojekt ”Social henvisning, Vesterbro—Sydhavnen” søger en projektkoordinator med ansættelse ved Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, der er partner i projektet. Projektets øvrige partnere er de praktiserende læger i Vesterbro- Sydhavnen og Ældre Sagen. Projektets formål er at hjælpe mennesker med sociale og sundhedsmæssige udfordringer ind i lokale aktiviteter og fællesskaber. Som projektkoordinator får du ansvaret for projektets drift og udvikling samt kontakt til lokale tilbud og aktiviteter.
Målgruppen er mennesker over 18 år med sundhedsmæssige eller sociale udfordringer. De er bosiddende i Vesterbro-Sydhavnen. Projektansættelsen er fra maj 2025 til januar 2027.
Om projekt Social HenvisningMennesker, som oplever ensomhed og mistrivsel, opsøger på grund af sundhedsmæssige udfordringer langt oftere alment praktiserende læger end borgere med velfungerende sociale netværk. Erfaringer fra udlandet viser, at læger med succes kan henvise disse mennesker til en social brobygger, der efter samtaler med den enkelte patient kan hjælpe denne med at blive en del af et fællesskab i nærområdet. Deltagelse i et sådant fællesskab øger både den pågældendes sundhedstilstand og livskvalitet.
I dette projekt vil de 49 almen praktiserende læger i partnerskab med Frivilligcenteret og Ældre Sagen forsøge at hjælpe mennesker med sociale og sundhedsmæssige udfordringer til at deltage i meningsfulde og rummelige fællesskaber i lokalområdet.
Arbejdet med brobygning for borgere over 60 år har været i gang siden sommeren 2024. Fra 1. maj 2025 udvides tilbuddet til at gælde alle voksne med behov.
Arbejdet som projektkoordinator kræver stærke kompetencer inden for projektkoordinering og -ledelse. Du skal samtidig være fleksibel og omstillingsparat. Da projektets metode er ny i en dansk kontekst, vil projektet udvikle sig undervejs, og du skal derfor kunne navigere i en foranderlig proces. Som projektkoordinator skal du være proaktiv og kunne identificere udviklingsmuligheder – både for selve indsatsen og for vores mange lokale samarbejdspartnere, der tilbyder aktiviteter og fællesskaber til en bred målgruppe. Du vil få et nært samarbejde med de to brobyggere.
Arbejdsopgaver:Du ansættes på Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave Valby, Wagnersvej 19, 2450 København SV.
Stillingen er tidsbegrænset i projektperioden fra 1. maj 2025 frem til udgangen af januar 2027, men med muligheder for forlængelse, da vi vil arbejde på at forankre indsatsen som et driftsprojekt efter udviklingsfasen. Desuden fundraiser Frivilligcenteret løbende til andre tilsvarende projekter.
Yderligere oplysninger om projektet og stillingen kan fås ved henvendelse til
Projektleder Karen Skou, 2131 4971.
Lægefaglig koordinator Claus Rendtorff, telefon 2044 0311.
Leder af Frivilligcenteret Thorbjørn Lautrop Nielsen, telefon 6171 5574.
Send din ansøgning og CV i pdf på mail til [email protected] senest søndag d. 16. marts 2025 klokken 12:00.
Ansættelsesudvalget består af repræsentanter fra både Frivilligcenteret, de praktiserende læger og Ældre Sagen. Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 20. marts (1. runde) og 24. og 25. marts (2. runde) med henblik på ansættelse pr. 1. maj 2025.
Om osProjektet ”Social Henvisning Vesterbro-Sydhavnen” er udviklet af partnerskabet bestående af de praktiserende læger i Vesterbro-Sydhavnen, Ældre Sagen og Frivilligcenteret. Projektet finansieres af bevillinger fra PLU-fonden, Social- og Boligstyrelsen, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden.
Om frivilligcenteretFrivilligcenteret er organiseret som en forening med en frivillig bestyrelse, der primært er sammensat af repræsentanter fra det frivillige foreningsliv. Frivilligcenteret indgår i et tæt samarbejde med de andre frivilligcentre i København og er på landsplan en del af FriSE - Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark.
Du kan læse mere om Frivilligcenterets arbejde og projekter på www.frivilligcentervsv.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir