I enheden Landbrugsstøtte & Geodata har vi en bred vifte af komplekse problemstillinger, vi skal løse i et tværfagligt samarbejde. Vi søger nu en ny kollega til Team Natur & Miljø. Opgaverne er forskelligartede, men bidrager alle til at understøtte økonomisk vækst og grøn omstilling i landbruget, samtidig med at vi sikrer korrekt forvaltning i et af Danmarks væsentligste erhverv, der har stor politisk bevågenhed. Opgaverne Som enhed har
Landbrugsstøtte & Geodata en væsentlig rolle i forhold til at udvikle tilskudsordninger, der understøtter dansk landbrugs grønne omstilling.
I Team Natur & Miljø har vi ansvaret for en række tilskudsordninger, der har til formål at levere konkrete effekter for både miljø, klima og biodiversitet. Tilskudsordningerne omfatter bl.a. økologisk arealstøtte, pleje af græs- og naturarealer, permanent ekstensivering og målrettet kvælstofregulering. Herudover forventes nye ordninger som følge af trepartsaftalen om et grønt Danmark. Vi søger en ny fuldmægtig, der kan indgå i dette arbejde, og vi vil tilpasse opgaverne til dig afhængig af din uddannelse og kompetencer.
Hvis du er jurist, vil du få mulighed for at bruge dine juridiske kompetencer dagligt i krydsfeltet mellem EU-retten og national lovgivning. Du vil få vigtig indsigt i EU-regulering, herunder en unik forståelse for EU’s indflydelse på nationale regler, der regulerer landbrugserhvervet. Dine opgaver vil bl.a. bestå i udarbejdelse af bekendtgørelser, juridiske afklaringer og fortolkning af EU-regler og sparring med kolleger ift. forvaltningsretten.
Hvis du har en anden akademisk uddannelse vil du få mulighed for at bruge dine kompetencer i krydsfeltet mellem viden om natur, klima og miljø og administration, herunder samarbejde med it om opsætning af it-systemer, der kan underbygge en effektiv og korrekt administration. Dine arbejdsopgaver vil bl.a.omhandle udarbejdelse af vejledninger og anden informationsmateriale til ansøgerne.
Uanset din uddannelsesbaggrund vil dine væsentligste opgaver være:
- Regel- og politikudvikling omkring grønne støtteordninger, herunder udarbejdelse af solide beslutningsoplæg
- Behandling af klagesager
- Faglige afklaringer omkring støttereglerne
- Direktions- og ministerbetjening
- Sikre effektiv og korrekt administration, f.eks. ved at udføre tilsyn med sagsbehandlingen
Du vil få en bred kontaktflade i styrelsen, ministeriets departement samt med erhvervet og andre interessenter. Det er derfor afgørende, at du kan samarbejde og medvirke til at lave holdbare løsninger, hvor en række samfundsmæssige, naturfaglige og administrative hensyn skal afvejes i en politisk sammenhæng. Du skal selv bidrage til at sikre prioriteringen mellem de forskellige typer af opgaver.
Din nye arbejdsplads I Team Natur & Miljø er vi 16 medarbejdere fordelt på jurister, samfunds- og naturfaglige kandidater. Vi har et engageret arbejdsmiljø med høj faglighed, samtidig med at vi prioriterer, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi arbejder aktivt med vidensdeling, prioritering og et fagligt fællesskab.
Du vil have et tæt dagligt samarbejde med dine kolleger i teamet, men også på tværs af enheden Landbrugsstøtte & Geodata, hvor vi er ca. 65 medarbejdere fordelt på 4 teams. Derudover vil du indgå i diverse netværk på tværs af styrelsen for at understøtte videndeling.
Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt.
Nærmere oplysninger Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Per Faurholt Ahle 25 23 83 82 eller enhedschef Peter R. Eigaard, tlf. 33 95 86 06.
Ansøgningsfrist Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning med CV, eksamensbevis med karakterudskrifter og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem
senest tirsdag den 1. oktober 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 7. og 8.oktober 2024.