Ambitiøs advokatfuldmægtig eller erhvervsjurist til HjulmandKaptains erhvervsafdeling Drømmer du om at gøre karriere i advokatbranchen med speciale inden for erhvervsret? Så har vi et helt hold af kollegaer på vores kontor i Aalborg, der glæder sig til at byde dig velkommen.
HjulmandKaptain er blandt Danmarks store advokatfirmaer. Vi er kendetegnet ved høj faglighed, engagerede kollegaer og et stort fokus på kundeservice – og nu kan du blive en del af vores erhvervsafdeling i Aalborg.
Vi søger en ambitiøs advokatfuldmægtig eller erhvervsjurist, som gerne vil udfordres og videreudvikle sine juridiske færdigheder inden for erhvervsret og i en kommerciel kontekst.
Stillingen er med tiltrædelse til september 2025 eller efter aftale.
En del af et stærkt team Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor alle har stor erfaring med at rådgive danske såvel som internationale kunder. Du får fra start en varieret hverdag, hvor du møder kunder og får egne opgaver og sager, som vil bidrage til din faglige og personlige udvikling.
Du kommer primært til at arbejde med og rådgive om:
- Insolvensret
- Selskabsret
- Virksomhedsoverdragelse
- Erhvervsejendomme
Erfarne kollegaer ved din side til at sparre med Vi er vant til at arbejde tæt sammen og hjælpe hinanden med at løfte opgaverne. Du vil derfor opleve, at der altid vil være mulighed for at sparre med de øvrige jurister og sekretærer i teamet eller generelt i organisationen.
Fra start får du tilknyttet en mentor, som er ved din side hele vejen. Det betyder, at du får tilknyttet en kollega, som du altid kan gå til med spørgsmål af både praktisk og juridisk karakter.
Mulighed for at bidrage til udviklingen i afdelingen I erhvervsafdelingen deltager vi løbende i relevante kurser, ligesom vi – ved siden af sagsbehandlingen – arbejder aktivt med vores forretningsmodel og strategi for vores fagområder. Du vil derfor få mulighed for at være en del af dette arbejde og sætte dit præg på udviklingen i teamet.
Du kan se mere om, hvordan det er at være ansat i HjulmandKaptain her Hvem er du? Du afslutter snart din cand.jur. eller cand.merc.jur. eller har op til et års erfaring som fuldmægtig eller erhvervsjurist med kompetencer indenfor et eller flere af de nævnte fagområder.
Vi forventer, at du:
- Besidder stærk juridisk viden, grundighed og har en positiv tilgang til opgaverne
- Formår at formidle kompleks viden på en forståelig og jordnær måde
- Besidder forretningsforståelse og formår at sætte dig ind i kundens behov og forretning
- Har lysten til den kommercielle del i rollen som jurist og naturligt skaber nye relationer både internt og eksternt
- Er løsningsorienteret og motiveres af at være med til at styrke et fagområde
- Trives i et ambitiøst team, hvor der stilles store krav til dit arbejde, og hvor samarbejde og sparring på tværs af faggrupper og kontorer bidrager til at yde den bedste kundeservice
Hvorfor skal du blive en del af HjulmandKaptain? Udover et spændende job i et stærkt juridisk team kan vi tilbyde dig:
- Fleksibilitet: Du vil få fast arbejdsplads på vores kontor i Aalborg, men der vil være rig mulighed for at flekse og arbejde hjemmefra for at få den balance, du har behov for i din hverdag.
- Sundhed: Vi ønsker, at du skal være dit bedste jeg, så på hvert kontor arrangerer vi aktiviteter, hvor vi er sammen om at styrke vores fysiske og mentale sundhed. Derudover er der hver måned mulighed for massage, som HjulmandKaptain betaler for. Du har betalt fri til læge og tandlægebesøg, hvis det ikke er muligt at placere besøgene udenfor arbejdstiden. Dette gælder også for hjemmeboende børn.
- Tryghed: Din tryghed og fremtid er vigtig for os, og derfor bliver du en del af vores obligatoriske pensionsordning, som indbefatter en livsforsikring og tab af erhvervsevne samt sundhedsforsikring. Har du børn, er de automatisk også dækket af din sundhedsforsikring, og ønsker du din ægtefælle/samlever forsikret, er der mulighed for det.
- Udvikling: Vi tilbyder løbende uddannelse og kurser, da vi tror på, at vi får de gladeste og mest kompetente medarbejdere, når vi understøtter den personlige og faglige udvikling.
Om HjulmandKaptain Hos HjulmandKaptain får du mere end 150 engagerede og dygtige kollegaer fordelt på vores fire kontorer i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere, og hos os er kunden og medarbejdertilfredsheden altid i centrum.
Vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores forretning for at være en attraktiv sparringspartner overfor vores kunder. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på, at du som en del af HjulmandKaptain trives, og at du så vidt muligt kan arbejde med de opgaver, du synes er spændende.
Du kan læse mere om os her Send din ansøgning Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ved at trykke på ”søg stillingen”.
Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Per Christensen på tlf.nr. +45 7221 1635.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din jobansøgning her