1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Halsnæs
UDLØBET

Forsyningstilsynet

Ambitiøs jurist med interesse for energi og forsyning

Fuldtid

Permanent

Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2659425
|
Indrykket for 66 dage siden
Søger du et job med højt til loftet og mulighed for at arbejde med kompleks jura i spørgsmål, som ofte står højt på den politiske dagsorden? Vil du gerne tættere på energi- og forsyningsområdet og være med til at påvirke både udvikling og implementering af ny regulering? Har du lyst til at bruge din juridiske metode på komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem jura, økonomi og teknik? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed - Forsyningstilsynet.

Dine opgaver Vi tilbyder dig en plads i det center i Forsyningstilsynet, som beskæftiger sig med fjernvarme. Du kommer til at arbejde med sagsbehandling, processer, interessenter og alt det ind imellem. Det vil sige, at dine opgaver og dit ansvar spænder bredt og tilpasses din profil. Det betyder også, at du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver kommer til at spænde bredt, men du kan forvente at skulle:

  • behandle konkrete tilsynssager og klagesager ved Energiklagenævnet
  • afklare fortolkningstvivl relateret til varmeforsyning
  • håndtere tværgående forvaltningsretlige spørgsmål
  • bidrage til høringssvar og implementere ny lovgivning
  • samarbejde med andre myndigheder og interessenter.
Om dig Om du er lige i starten af din karriere eller mere erfaren betyder ikke så meget. Men vi forestiller os, at du:

  • har baggrund som jurist f.eks. cand. jur. eller cand. merc. jur.
  • kan lide at arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • befinder dig godt med en alsidig opgaveportefølje med høj kompleksitet
  • ønsker at arbejde sammen med andre faggrupper
  • har gode formidlingsevner
  • er nysgerrig, initiativrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
Til gengæld tilbyder vi en alsidig stilling inden for et fagområde, der virkelig er i udvikling. Og så er vi gode til at prioritere fleksibilitet, udvikling og balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd, og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Henriette Bytoft Flügge på [email protected], telefon 4171 4317 eller teamleder Camilla Lindholm Hammer, telefon 4171 0445.

Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: den 18. august 2024.

Der indkaldes løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Halsnæs
Jurist
Hovedstaden
Kontor og administration
Halsnæs
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsyningstilsynet

    Erfaren økonom og akademiker til udvikling af og tilsyn med ny regulering på affaldsområdet

    Fuldtid

    Torvegade 10, 3300 Frederiksværk, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 34, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job